Løn for skibsfører

Skibsfører er titlen på den øverste chef om bord. Tallene her dækker DST's gruppe for skibsfart (DISCO 3151) og samler skibsførere og styrmænd, altså dæksofficererne på broen. Maskinmestrene til søs og de menige søfolk hører til andre grupper, så medianen på 69.936 kr. om måneden dækker både den nyslåede styrmand og den erfarne kaptajn på et stort skib.

Netop derfor siger ét tal ikke alt. Lønnen svinger med skibstype, rederi og fartområde, og ikke mindst med om skibet sejler under Dansk Internationalt Skibsregister, hvor hyren udbetales skattefrit. Til gengæld er faget kendt for lav ledighed og en tydelig lønstigning med ansvar og fartstid.

En skibsfører har det øverste ansvar for skibet, besætningen og lasten. Det dækker sikker navigation, planlægning af rejsen, sikkerheden om bord og efterlevelse af de internationale regler, skibet sejler under. I dagligdagen omtales rollen ofte som kaptajn, men skibsfører er den formelle titel, der knytter sig til certifikatet.

Hverdagen afhænger af skibet. På et containerskib handler meget om ruteplan, tidsplaner og lasthåndtering sammen med overstyrmanden. På et tankskib fylder sikkerhed og miljøansvar, og på en færge er det hyppige havneanløb, passagersikkerhed og præcis punktlighed. Fælles er, at skibsføreren er bindeled mellem skib og rederi og træffer de afgørende beslutninger, både i rutinen og i en nødsituation.

Man starter sjældent som skibsfører. De fleste begynder som styrmand og arbejder sig op. Efter endt uddannelse får du et sønæringsbevis som styrmand af 2. grad og kan sejle som vagthavende officer på broen. Efter omkring 12 måneders effektiv sejltid kan beviset opgraderes til styrmand af 1. grad, og efter yderligere sejltid, i praksis omkring 36 måneder som styrmand, kan du få udstedt sønæringsbevis som skibsfører.

Sønæringsbeviset er nøglen. Uden det gældende bevis må du ikke føre skibet, uanset hvor lang uddannelse du har. Kravene følger den internationale STCW-konvention, og det er Søfartsstyrelsen, der udsteder beviserne i Danmark. Det er også derfor, en nyuddannet i praksis tjener som styrmand, ikke som kaptajn, de første år.

Den direkte vej er skibsføreruddannelsen, en maritim professionsbachelor på 3 år og 9 måneder, hvor teori på skolen veksler med praktik til søs, så du opbygger fartstid undervejs. Du kan læse den på SIMAC i Svendborg og MARTEC i Frederikshavn.

Adgangen kræver et gyldigt sundhedsbevis for søfarende uden begrænsninger, i daglig tale kaldet den blå bog. Du kommer ind med en gymnasial eksamen, men også med en erhvervsuddannelse suppleret med et par fag på B-niveau, eller via en kystskipper. Optaget sker uden for kvotesystemet ved en individuel vurdering. Se studiesteder og de præcise adgangskrav på UddannelsesGuiden, og se, hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse.

En helt nyuddannet starter ikke på skibsførerlønnen. Du sejler som styrmand af 2. grad, og lønnen ligger derfor under fagets median, indtil fartstid og certifikat løfter dig op. Startlønsestimatet i tabellen ovenfor på 61.012 kr. om måneden er beregnet på de yngste i statistikken, og det ligger relativt højt, fordi selv de yngste søfarende ofte har vagttillæg og sejler på skibe med gode vilkår.

Der findes ikke ét offentligt løntrin for nyuddannede navigatører, som der gør for lærere. Lønnen aftales rederi for rederi, og de store rederier som Mærsk melder sjældent konkrete dimittendtal ud. Spørg derfor ind til hyre, sejlplan og pension, når du forhandler dit første job, i stedet for at regne med et fast starttal.

Langt de fleste skibsførere er ansat privat, i rederierne, og det ses på lønnen. I det private er gennemsnittet 71.675 kr. om måneden, mens det i det offentlige er 53.759 kr. Det offentlige dækker blandt andet statens egne skibe og en del af færgedriften, hvor arbejdstiden er mere forudsigelig og tættere på land.

En vigtig detalje er, at en stor del af handelsflåden sejler under Dansk Internationalt Skibsregister. Her udbetales hyren som nettoløn uden indkomstskat, så en direkte brutto-sammenligning med et almindeligt landjob halter. Dertil kommer sejlplanen: tid om bord modsvares af friperioder hjemme, ofte i lange blokke. Vil du se, hvad en bruttoløn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

På samme skib arbejder skibsføreren tæt sammen med maskinsiden. En skibsmaskinmester har en median på 50.900 kr. om måneden, altså under skibsførerens, selv om ansvaret for skibets maskineri er stort. Forskellen afspejler, at skibsføreren har det samlede kommando- og sikkerhedsansvar.

Går man til luftfarten, finder man den nærmeste parallel. En pilot er kaptajnen i luften og tjener klart mere med en median på 96.993 kr., mens en flyveleder ligger på 62.389 kr. De tre fag deler den samme kerne: ét menneske med det øverste ansvar for sikkerheden for mange andre.

Der er ikke ét centralt løntrinssystem som i det offentlige. Skibsførere og styrmænd organiserer sig fagligt i Søfartens Ledere, mens rederierne er organiseret i Danske Rederier. En stor del af lønnen aftales derfor rederi for rederi og individuelt.

Det gør forberedelse vigtig. Kend hyreniveauet for din skibstype og dit fartområde, og forhandl hele pakken: grundhyre, tillæg, pension, sejlplan og om skibet er DIS-registreret, for det afgør, om lønnen er netto eller brutto. Certifikatniveau og fartstid er dine stærkeste kort, for de er den direkte adgangsbillet til det næste ansvarstrin.