Løn for skibsmaskinmester

Skibsmaskinmester er den maskinmester, der sejler som teknisk officer. Tallene her dækker DISCO-gruppe 3152, altså officersarbejdet til søs, og bag dem ligger kun 947 personer. Det er den del af faget, der er ude at sejle. Langt de fleste maskinmestre arbejder i land på kraftværker, i industrien og i forsyningssektoren, og de tælles under andre koder. Tallet fanger altså ikke hele maskinmesterfaget.

Medianen på 50.900 kr. om måneden skal desuden læses med et forbehold. En del af hyren til søs betales efter de særlige regler for sømandsbeskatning. På skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) udbetales lønnen som nettohyre uden almindelig indkomstskat. Det gør en skibsmaskinmesters løn svær at sammenligne direkte med en landbaseret bruttoløn.

En skibsmaskinmester er skibets tekniske leder. Ansvaret ligger i maskinrummet, hvor hovedmotoren, hjælpemotorerne og generatorerne skal køre, uanset hvor skibet befinder sig. Dertil kommer alt det, der holder skibet i gang. Kedler, køle- og fryseanlæg, ballast- og brændstofsystemer, ferskvandsproduktion og det forebyggende vedligehold af hele anlægget.

Om bord er maskinrummet bygget op i et hierarki. Øverst står maskinchefen, chief engineer, der har det samlede tekniske ansvar under skibsføreren. Under chefen arbejder 1. maskinmester og de vagthavende maskinmestre, ofte sammen med motormænd. På moderne skibe med ubemandet maskinrum passer den vagthavende maskinmester anlægget om dagen og har tilkaldevagt om natten, hvor alarmerne overvåges fra kontrolrummet.

Vejen går gennem professionsbacheloren i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, bedre kendt som maskinmesteruddannelsen. Har du et svendebrev fra et relevant håndværksfag, tager den 3½ år. Kommer du med en gymnasial baggrund, tager den 4½ år, fordi du først skal gennem et værkstedsforløb med ni måneder på skolens værksteder og ni måneders praktik. Adgangskravet er en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse, og de tekniske fag forudsætter matematik på B-niveau.

Uddannelsen udbydes blandt andet af MARTEC i Frederikshavn, Fredericia Maskinmesterskole, Maskinmesterskolen København, SIMAC i Svendborg og Aarhus Maskinmesterskole, der også kører den som fjernstudie. Vil du sejle, er det afgørende, at du vælger den maritime valgfagslinje. Den er obligatorisk, for at du kan blive ansvarshavende i maskinrummet, og den indeholder blandt andet søsikkerhed, røgdykning og skibsmotorer. Se, hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse, og læs mere om adgangskrav og optag på den officielle UddannelsesGuide.

Selve eksamensbeviset giver dig ikke ret til at sejle som officer. Til det skal du have et sønæringsbevis fra Søfartsstyrelsen, som bygger på den internationale STCW-konvention. Ud over den maritime maskinmestereksamen kræver det dokumenteret fartstid og gennemførte sikkerhedskurser i grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse. Din maskintjeneste registreres undervejs i en godkendt uddannelsesbog, som både skolen og skibet skal underskrive.

Karrieren til søs følger en fast trappe af beviser fra Søfartsstyrelsen. Du starter som vagthavende maskinmester, hvor en del af den første maskintjeneste skal foregå under opsyn af en erfaren maskinofficer. Med mere dokumenteret sejltid i funktionen kan du rykke op til skibsmaskinmester af 1. grad og siden til skibsmaskinchef, der har det øverste tekniske ansvar om bord. Hvert trin bygger på et bestemt krav om fartstid oven i det foregående, så fartstiden vejer tungere end noget andet, når du vil op i hierarkiet.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne maskinchefer med mange års fartstid bag sig. En nyuddannet starter under medianen. Sidens startestimat på 44.405 kr. om måneden er beregnet på de yngste i statistikken og ligger tæt på nederste kvartil på 44.795 kr. Det er realistisk dér, en dimittend lander, før fartstiden for alvor trækker lønnen op.

Maskinmestre er generelt eftertragtede, og faget har historisk haft lav ledighed, hvilket holder begyndelseslønnen oppe. Maskinmestrenes Forening udgiver en vejledende dimittendløn og en årlig lønstatistik, som er stedet at hente et opdateret tal, inden du forhandler. Husk samtidig, at en stilling til søs på DIS-vilkår udbetales som nettohyre, så en lavere bruttoløn kan give mere på kontoen end en tilsvarende stilling i land. Vil du regne din egen løn om til udbetalt, så brug lønberegneren.

Sektoren rykker ved lønnen. I det private tjener gruppen i gennemsnit 58.874 kr. om måneden, mens den i det offentlige ligger på 53.410 kr. Staten, som blandt andet dækker Søværnet, betaler i snit 56.609 kr., og kommunerne, hvor en del af færgedriften hører til, 52.624 kr. Bag forskellene ligger skibstype og fartstid mere end selve arbejdsgiveren.

Til søs forhandler du sjældent lønnen selv. Hyren følger de overenskomster, som Maskinmestrenes Forening indgår med rederierne, ofte på DIS-vilkår. I land er billedet et andet. Her aftales lønnen individuelt, og offshore- og vindbranchen samt medicinal- og energivirksomheder betaler typisk i den høje ende. Netop offshore er et af de steder, hvor en maskinmester kan hente et markant løft, fordi arbejdet foregår i skiftehold langt hjemmefra.

Med en median på 50.900 kr. ligger en skibsmaskinmester lavere end de fleste af de officers- og teknikerfag, tallet bliver holdt op imod. En skibsfører tjener 69.936 kr. om måneden, godt 19.000 kr. mere, fordi føreren har den øverste kommando på broen og det juridiske ansvar for skib og last. Forskellen er en del af det klassiske skel mellem dæk og maskine.

Ser du på tværs af transportformerne, tjener en luftfartstekniker 54.818 kr. og en flyveleder 62.389 kr. om måneden. Luftfartsteknikeren er den nærmeste parallel på landjorden, for begge fag lever af at holde komplekse motorer og systemer kørende under skarpe sikkerhedskrav.