Løn for sprogofficer

Sprogofficer er en lille og speciel funktion i Forsvaret, og lønnen kan ikke aflæses direkte i tallet øverst. De 62.415 kr. om måneden dækker hele gruppen militært arbejde på officersniveau (DISCO 0110), altså godt 4.000 personer i officersgruppen fra løjtnant til oberst. Tyngden ligger hos de erfarne linjeofficerer, og det trækker medianen langt op.

En sprogofficer er noget andet. Du uddannes på to år til militær tolk og reserveofficer, og du er aflønnet under hele uddannelsen. Bagefter er du typisk reserveofficer, ikke fuldtidsansat, og mange bruger uddannelsen som springbræt til studier eller et civilt job. Derfor ligger en sprogofficers reelle løn under det, gruppetallet viser.

En sprogofficer er militær tolk og kulturvejleder. Du oversætter mellem dansk eller engelsk og dit målsprog, russisk eller arabisk, og du rådgiver danske enheder om kultur, religion og lokale forhold i de områder, hvor Forsvaret opererer. Det handler lige så meget om at forstå en situation som om at oversætte ordene i den.

Rollen er ikke en civil tolk, der er hyret ind udefra. Du er uddannet officer og en fuldt integreret del af den militære organisation, med sikkerhedsgodkendelse og adgang til klassificeret materiale. Under udsendelse tolker du ved møder med lokale myndigheder, gennemfører interviews og feltsamtaler og leverer viden, der indgår i efterretningsbilledet. Kombinationen af sprog, kultur og militær uddannelse er det, en almindelig tolk ikke kan dække.

Du uddannes i ét målsprog, og i dag er valget russisk eller arabisk. Forsvarets Sprogskole har tidligere også uddannet i dari, og skolen uddanner ved siden af sprogofficererne civil-militære tolke i blandt andet arabisk, dari, fransk og ukrainsk. Sproget følger Forsvarets operative behov, så udbuddet skifter med de områder, danske styrker forventes at operere i.

Du angiver et ønske om sprog, men du er ikke sikker på at få det. Rekrutteringen vægter både dit sprogøre og Forsvarets behov, og kommissionen kan placere dig på et andet sprog end dit førstevalg. Arabisk retter sig mod Mellemøsten og Nordafrika, russisk knytter sig til sikkerheden i Østeuropa, og dari hang sammen med årene i Afghanistan. Behovet flytter sig med sikkerhedsbilledet, og derfor er det Forsvaret, ikke ansøgeren, der har sidste ord. Sproget afgør ikke lønnen, men i høj grad hvilke missioner og opgaver du kan sendes ud på.

Sprogofficersuddannelsen tager to år og er bygget op af fire moduler. Du starter med den grundlæggende militære uddannelse på Hærens Sergentskole på cirka tre en halv måned, og derefter flytter tyngden til Forsvarets Sprogskole i København, hvor den intensive sprog- og kulturundervisning fylder resten. Efter den militære start følger et basismodul, et fortsættermodul og til sidst et funktionsmodul, hvor du lærer at bruge sproget i militære opgaver som tolkning, oversættelse og kulturvejledning. Sprogfagene svarer i timetal til et krævende universitetsstudie, bare presset ind i en militær ramme med fysisk træning ved siden af.

Adgangskravene er en gymnasial eksamen med et snit på mindst 7 og mindst ét sprogfag på A-niveau afsluttet med middel eller derover. Du skal være fyldt 18 år, have normalt mørkesyn og en højde på mindst 155 cm, bestå en fysisk test og en optagelsesprøve med sprog- og evnetests, godkendes af Forsvarets læger og sikkerhedsgodkendes. Du er ansat og får løn under hele forløbet. Du kan læse mere om optagelse og krav hos UddannelsesGuiden.

Under uddannelsen får du fast løn og kan bo på kasernen. Lønnen ligger nogenlunde på niveau med lønnen for en menig kontraktansat soldat og er ens, uanset hvilket sprog du læser. Det er en almindelig løn for en ung på fuld tid, og du slipper for SU-økonomi, mens du læser. Til gengæld er hverdagen militær og bunden, med tjenestepligt og fysisk træning.

Startlønnen i tabellen ovenfor, 54.451 kr., er beregnet på de yngste i officersgruppen. Det er unge fuldtidsansatte linjeofficerer, ikke sprogofficerer under uddannelse. Som færdig sprogofficer er du typisk reserveofficer på en fireårig kontrakt, og du aflønnes, når du er indkommanderet til tjeneste eller udsendt, ikke som en fast månedsløn hele året. Derfor siger både medianen og startlønstallet mere om de fastansatte officerer end om en sprogofficer.

Efter uddannelsen skriver du under på en fireårig kontrakt som reserveofficer og forpligter dig til at kunne udsendes i op til ti måneder i perioden. Reserveofficerer er ikke på arbejde til daglig. Du bliver indkommanderet nogle få dage nogle gange om året plus de længere perioder, hvor du er udsendt eller på øvelse. Til gengæld beholder du din grad og kan kaldes ind, når Forsvaret har brug for netop dit sprog. Nogle fortsætter i årevis som reserveofficerer ved siden af et civilt arbejde eller studie, andre lægger uniformen, når kontrakten er ude.

Netop derfor bruger mange sprogofficersuddannelsen som et springbræt. Sproget, disciplinen og udlandserfaringen er værd at have med, og en stor del læser videre bagefter, ofte statskundskab, jura eller sprog. Andre går mod analyse- og sikkerhedsjob, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet eller medierne. Uddannelsen er vurderet på niveau med korte og mellemlange videregående uddannelser, så den tæller også fagligt.

Forsvaret er en statslig arbejdsplads, og hele officersgruppen ligger derfor i det offentlige. Gennemsnittet i staten er 62.959 kr. om måneden, og der er ingen privat sektor at sammenligne med. Medianen svarer til 389 kr. i timen. Bag tallet gemmer sig en stor spredning: den midterste halvdel af officererne tjener mellem 49.037 kr. og 75.261 kr., alt efter grad og anciennitet. Set over tid er gennemsnittet i gruppen vokset fra 48.109 kr. om måneden i 2013 til niveauet i dag, en pæn udvikling for de fastansatte officerer.

Lønnen er en basisløn efter løngruppe, der stiger med graden fra løjtnant og premierløjtnant op mod kaptajn, major og oberst, plus funktions- og kvalifikationstillæg og betaling for udsendelse og vagt. Oveni ligger en høj arbejdsgiverbetalt pension, som det er normalt i staten. En sprogofficer sidder i bunden af den struktur som ung reserveofficer, mens tyngden af gruppen er erfarne linjeofficerer. Vil du se, hvad en løn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Forskellen på lønnen i Forsvaret følger graderne. En menig soldat tjener en median på 35.154 kr. om måneden, en militær befalingsmand, altså sergentgruppen, 44.328 kr., og officersgruppen ligger højest. Det er hierarkiet fra menig over befalingsmand til officer, der slår igennem på lønsedlen.

En sprogofficer hører til i officersgruppen, men som ung reserveofficer i bunden af den. I praksis ligger en sprogofficer under uddannelse tættere på en menig eller en befalingsmand i løn end på den erfarne kaptajn, selvom titlen er officer. Det er endnu en grund til, at gruppens median siger lidt om netop dette job.

Din basisløn er fastlagt af din grad og løngruppe, så den forhandler du ikke selv. Det, der kan flyttes, er de lokale funktions- og kvalifikationstillæg for særlige opgaver og kompetencer, og her tæller dit sprog, din sikkerhedsgodkendelse og konkret missionserfaring. Har du et sprog, Forsvaret mangler, står du stærkere, både når du bliver indkommanderet, og når tillæggene skal aftales. En udsendelse løfter desuden indkomsten mærkbart i den periode, den varer.

Officerernes løn aftales kollektivt. Fastansatte officerer hører under Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), mens reserven forhandles af Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), begge over for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Som sprogofficer er det derfor overenskomsten og din grad, ikke en individuel snak med chefen, der sætter rammen. Dit råderum ligger i tillæg og i, hvor meget du lader dig udsende.