Løn for soldat

Soldat er ikke én løn, men mange. Tallene på denne side dækker DISCO-gruppen militært arbejde, øvrige rangordener (DISCO 0310), altså de menige og konstabler i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. I alt indgår 7.582 lønmodtagere i 2024. Befalingsmænd som sergenter og officerer opgøres i egne grupper og ligger højere, så medianen på 35.154 kr. om måneden er soldaten på gulvet, ikke lederen.

Tallet er den samlede månedsfortjeneste inklusive pension og tillæg. Det betyder meget for en soldat, fordi genetillæg for øvelse, sejlads og skæve vagter samt tillæg under udsendelse fylder en stor del af lønsedlen. Grundlønnen alene er derfor lavere end medianen, mens en konstabel med mange sejldage eller en international mission bag sig ligger et godt stykke over.

En soldat løser militære opgaver i et af Forsvarets tre værn. I Hæren er det landmilitære opgaver: våbenbetjening, patrulje, bevogtning, kørsel med militære køretøjer, sanitet og feltmæssig taktik. I Søværnet sejler du med som marinekonstabel og arbejder med maskineri, elektronik, forsyning eller dæks- og våbentjeneste om bord. I Flyvevåbnet støtter du flyoperationer som mekaniker, bevogtningssoldat, brand- og redningsmand eller operatør på overvågnings- og luftforsvarssystemer.

Hverdagen skifter mellem uddannelse, øvelse og beredskab. En stor del af tiden går med at vedligeholde skydefærdigheder, fysik og materiel, og i perioder er der længere øvelser i felten eller til søs. Dertil kommer nationale beredskabsopgaver som støtte til politiet og indsats ved storm og oversvømmelse. For en del soldater topper karrieren med en international mission under NATO, FN eller EU.

De fleste soldater begynder med værnepligt. Med forsvarsforliget udvides Hærens værnepligt til 11 måneder, fem måneders basisuddannelse efterfulgt af seks måneders supplerende uddannelse og operativ tjeneste. De første værnepligtige på det udvidede forløb indkaldes i februar 2026, og fra august 2026 er de 11 måneder hovedreglen. Adgangen går gennem Forsvarets Dag, der fra sommeren 2025 er obligatorisk for både mænd og kvinder. Du skal være fyldt 18 år ved start og kunne sikkerhedsgodkendes. Under værnepligten får du en lav værnepligtsløn på omkring 9.000 kr. om måneden plus skattefri kostpenge, altså klart under en fastansat konstabels løn.

Vil du være professionel soldat, bygger du oven på værnepligten. I Hæren sker det typisk via Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), der bygger videre på en gennemført basisuddannelse, mens Søværnet og Flyvevåbnet har egne konstabeluddannelser med tekniske specialer. Herfra bliver du fastansat konstabel og senere overkonstabel med anciennitet. Du kan læse om adgangskrav og forløb hos UddannelsesGuiden.

Sidens startlønsestimat på 30.668 kr. om måneden er beregnet på de 25-29-årige i statistikken og ligger under fagets median. Sådan er det, fordi soldater er en ung faggruppe, hvor mange er tæt på bunden af anciennitetsstigen. En helt nyuddannet konstabels grundløn er endnu lavere. Forsvarets egne vejledende tal for en marinekonstabel er omkring 24.000 kr. om måneden efter endt uddannelse, før de store tillæg lægges oveni.

Forskellen mellem de 24.000 kr. og estimatet på 30.668 kr. er netop pension, genetillæg og sejladstillæg, som Danmarks Statistik regner med i den samlede månedsfortjeneste. To konstabler med samme grundløn kan derfor have vidt forskellig indkomst alt efter, hvor mange øvelses-, sejlads- og vagttimer de har. Vil du se, hvad et beløb bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Forsvaret er reelt eneste arbejdsgiver. Der findes ingen privat sektor for militært arbejde, og derfor er hele gruppen offentligt ansat med en gennemsnitsløn på 36.939 kr. om måneden. Til gengæld kan du skifte værn, våbenart og landsdel uden at skifte arbejdsgiver, fra kampenheder og teknik til logistik, sanitet og bevogtning.

Karrieren følger gradssystemet. Du starter som konstabel, rykker til overkonstabel og overkonstabel af 1. grad med anciennitet, og vil du være leder, søger du ind på sergentuddannelsen på Hærens Sergentskole i Varde. Den varer cirka otte måneder og gør dig til befalingsmand med ansvar for en gruppe på omkring ti soldater. Derfra kan vejen gå videre til en officersuddannelse via Forsvarsakademiet.

Springet op gennem graderne kan aflæses direkte på lønnen. En militær befalingsmand, altså sergent og opefter, har en median på 44.328 kr. om måneden, godt 9.000 kr. over konstabelniveauet. En sprogofficer ligger med 62.415 kr. endnu højere, fordi det er en krævende officersuddannelse med et akademisk sprogfundament oveni det militære.

Forskellen er ikke tilfældig. Den følger uddannelseslængde, ansvar og ledelse. En konstabel udfører de operative opgaver, en befalingsmand leder gruppen, og en officer planlægger og fører enheden. Det er den samme rejse, mange soldater selv er på, fra menig til leder.

Din grundløn forhandler du ikke selv. Den aftales kollektivt mellem staten og soldaternes fagforeninger. I Hæren er det HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening, der organiserer konstabler, korporaler og værnepligtige. I Søværnet og Flyvevåbnet forhandler CS, Centralforeningen for Stampersonel. Til forskel fra politiet og fængselsvæsenet er en konstabel ikke tjenestemand, men overenskomstansat.

Ved OK26-forhandlingerne blev flere vilkår løftet, blandt andet at ufaglærte konstabler får faglært løn efter fire års anciennitet, og at pensionen stiger fra 15 til 16 procent. Det, du selv kan påvirke, er tillæggene og valget af tjeneste. En stilling med mange sejldage, øvelsesdøgn eller en international mission udløser tillæg, der flytter lønsedlen langt mere end et par hundrede kroner på grundlønnen. Regn efter, før du takker nej til de skæve vagter.