Løn for stenhugger

Danmarks Statistik opgør stenhuggerarbejde i DISCO-gruppe 7113. Medianen på 40.310 kr. om måneden er bruttoløn inklusive pension, tillæg og feriepenge, ikke det du får udbetalt. Gruppen er lille og præcist afgrænset. Kun 146 lønmodtagere indgår i tallet for 2024, og næsten alle er privatansatte. Selvstændige stenhuggermestre tæller ikke med, for statistikken dækker kun ansatte.

Stenhugger er et af de mindste håndværksfag i Danmark, men det har sin egen erhvervsuddannelse og lange rødder i både byggeri og kulturarv. Fordi gruppen er så lille, svinger tallene mere fra år til år end i de store byggefag, og medianen dækker over stor forskel på en gravstenshugger i et lokalt værksted og en stentekniker ved en CNC-maskine i naturstensindustrien.

En stenhugger bearbejder og monterer natursten og kunststen. Kerneopgaverne er at skære stenen til, hugge og forme den, slibe og polere overfladen og montere det færdige emne. Materialerne er typisk granit, marmor, sandsten og kalksten samt komposit, der fylder mere og mere i køkkenbordplader og andre serieprodukter. En stor del af arbejdet er inskriptioner og dekoration, hvor bogstaver og ornamenter enten hugges i hånden eller sandblæses efter skabelon.

Arbejdet deler sig groft i to. Gravstens- og monumentarbejdet handler om at rådgive pårørende, vælge sten og udføre skrift og motiv, så det holder i årtier udendørs. Bygningsstenarbejdet leverer facader, trapper, gulve, belægninger og kantsten til byggeriet, ofte efter arkitektens tegning. Dertil kommer restaurering, hvor gammel sandsten på fredede bygninger og monumenter skal genskabes med respekt for det oprindelige.

Faget rummer flere retninger, og de fleste stenhuggere specialiserer sig efter den virksomhed, de havner i. Gravstenshuggeren arbejder med individuelle mindesmærker og er den type, de fleste danskere møder, ofte gennem et lokalt stenhuggeri eller en landsdækkende kæde som Danske Stenhuggerier. Her tæller både håndværk, kunderådgivning og en sikker hånd til skrift og motiv.

Bygningsstenhuggeren former natursten til facader, trapper og belægninger og arbejder tæt sammen med murere og brolæggere på byggepladsen. Stenteknikeren er fagets industrielle gren, hvor granit og komposit skæres og profileres på CNC-fræsere, vandskæringsanlæg og slibelinjer til bordplader og serieelementer. Endelig findes stenbilledhuggeren, der laver skulpturer, relieffer og profilerede bygningsdetaljer, tit i forbindelse med restaurering. På arbejdsgiversiden er faget samlet i Stenhuggerlauget, der er naturstenssektionen under DI Byggeri.

Stenhugger og stentekniker er en selvstændig erhvervsuddannelse, der tager fra 3 til 5 år. Du starter med et grundforløb på en erhvervsskole, delt i GF1 og GF2, og fortsætter på et hovedforløb, der veksler mellem skoleophold og en læreplads med uddannelsesaftale og lærlingeløn. På skolen får du fag som skrifttegn, hugning og stenkløvning, tegningslære og materialeforståelse. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik.

Uddannelsen kan tages som EUX, hvor du samtidig får fag på gymnasialt niveau og adgang til videregående uddannelser. Er du fyldt 25 år, tager du den som erhvervsuddannelse for voksne, hvor erfaring fra byggeriet eller et stenhuggeri kan give merit. Faget udbydes få steder i landet, og en stor del af det læres på lærepladsen. Vil du opkvalificere dig som allerede beskæftiget, udbyder blandt andre AMU-Fyn et kursus i hugning af sandsten. Se speciale og adgangskrav på stenhugger og stentekniker på UddannelsesGuiden.

Stenhuggerfaget har ingen vejledende dimittendløn, sådan som akademikerne kender det fra deres fagforening. En nyudlært svend starter på den løn, der aftales med virksomheden, typisk med afsæt i overenskomstens mindstebetaling og med tillæg for erfaring og tempo oveni. Medianen for timelønnen i faget er 251 kr., og du kan regne den om til månedsløn med timeløn til månedsløn.

Sidens startlønsestimat på 35.166 kr. er beregnet på de 25-29-årige i faget. Nogle af dem har allerede et par år på bagen og trækker tallet op, så en helt nyudlært kan ligge lavere det første år. Under selve uddannelsen får du lærlingeløn, der stiger for hvert trin. Kommer du ind i naturstensindustrien, kan akkord ved serieproduktion løfte fortjenesten, når rutinen er på plads.

Næsten alle stenhuggere er privatansatte, og sektortabellen viser derfor kun det private, hvor gennemsnittet er 42.113 kr. om måneden. Arbejdsgiverne spænder fra små gravstensværksteder ved kirkegårdene over naturstensfirmaer, der leverer bordplader og facader, til entreprenører og restaureringsvirksomheder. Bedemandsbranchen og kirkegårdene er faste aftagere af gravsten, mens byggeriet og køkkenmarkedet trækker efterspørgslen på bygningssten og bordplader.

Karrieren følger den klassiske håndværksmodel. Fra lærling til svend, videre til værkfører eller sjakbajs, der styrer opgaver og oplæring, og for nogle til egen virksomhed som stenhuggermester. Det, der rykker lønnen, er erfaring, tempo og en sjælden specialisering. En stenhugger med sikker hånd til restaurering af fredet sandsten eller styr på CNC-programmering er sværere at erstatte end en, der kun laver standardarbejde.

Stenhuggerens median på 40.310 kr. ligger i den nedre del af byggefagene. En murer tjener 46.157 kr. om måneden, en tømrer 43.934 kr. og en betonarbejder 45.319 kr. Forskellen handler mest om akkord og volumen. Murer- og betonfagene har en stærk akkordtradition og langt flere udøvere, mens stenhugger er et lille specialfag, hvor færre arbejder på ren akkord.

Det tætteste sammenligningsgrundlag er bygningsarbejderen med en median på 39.951 kr., altså stort set samme niveau. Stenhuggerens fortrin er specialiseringen. Den, der behersker natursten og restaurering, dækker en niche, som de brede byggefag ikke rører.

Lønnen i stenhuggerfaget hviler mere på overenskomst end på individuel forhandling. På arbejdstagersiden organiserer 3F stenhuggerne, mens arbejdsgiverne er samlet i DI Byggeri. Industrioverenskomsten mellem 3F og Dansk Industri har et særskilt afsnit om lærlinge i stenhugger- og stukkatørfaget, og på byggepladsen følger stenhuggere de beslægtede byggeoverenskomster. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, så det er overenskomsten, der sætter gulvet.

Stenhuggerarbejde kræver ikke autorisation, sådan som el og vvs gør. Fagligheden hviler på svendebrevet, erfaringen og virksomhedens referencer, og på restaurering af fredede bygninger vægter dokumenteret erfaring tungt. Skal du forhandle, så byg på det, du har leveret, og vær villig til at skifte virksomhed, når en bedre plads kalder. Tjek, hvad et udspil giver efter skat, i lønberegneren.