Løn for sundhedsassistent

En sundhedsassistent er i daglig tale det samme som en social- og sundhedsassistent, ofte forkortet SOSU-assistent. Det er en autoriseret sundhedsperson med en erhvervsuddannelse bag sig, og faget ligger mellem social- og sundhedshjælperen og sygeplejersken. Tallene på siden dækker Danmarks Statistiks gruppe for assisterende sundhedsfagligt arbejde (DISCO 3256), som er en forholdsvis lille og blandet gruppe. Medianen på 46.000 kr. om måneden svinger derfor mere end på de helt store fag.

De fleste social- og sundhedsassistenter er ansat i kommuner og regioner, hvor lønnen er fastlagt i overenskomst. En stor del af den samlede løn er genetillæg for aften, nat og weekend, og de kan flytte indkomsten tusinder af kroner op eller ned alt efter vagtplanen.

En social- og sundhedsassistent giver pleje, omsorg og sundhedsfaglig behandling til mennesker, der er syge, svækkede eller har brug for støtte i hverdagen. Kerneopgaverne er personlig pleje, hjælp til måltider og bevægelse samt de sundhedsfaglige opgaver: at dosere og give medicin, måle blodtryk og blodsukker og observere, om en borgers tilstand ændrer sig. Bliver en borger dårligere, er assistenten ofte den første, der opdager det og handler.

Assistenten arbejder tæt sammen med sygeplejersker og læger og rapporterer sine observationer videre. En stor del af arbejdet er også dokumentation i journalen og koordinering af den daglige pleje. Titlen kræver autorisation, og det er medicinhåndteringen og det selvstændige ansvar, der adskiller assistenten fra en social- og sundhedshjælper.

Social- og sundhedsassistent er en erhvervsuddannelse. Den består af et grundforløb på en SOSU-skole og et længere hovedforløb, hvor du er ansat som elev og veksler mellem skoleperioder og oplæring i hjemmeplejen, på plejecentre, på sygehuse og i psykiatrien. Samlet tager uddannelsen fra 3 år og 10 måneder op til 4 år og 7 måneder, afhængigt af hvor du starter, og om du vælger den gymnasiale eux-variant.

Adgangskravet er en bestået folkeskoleeksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik, og for en del ansøgere en optagelsessamtale. Under hovedforløbet får du elevløn fra din kommunale eller regionale arbejdsgiver, og er du fyldt 25 år, har du typisk ret til den højere voksenelevløn. Du kan se studiesteder, adgangskrav og fag på UddannelsesGuiden og se, hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet, under løn efter uddannelse.

Siden 2016 har social- og sundhedsassistenter været autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, og titlen er beskyttet. Du må først kalde dig social- og sundhedsassistent, når du har bestået uddannelsen og fået din autorisation. Det er autorisationen, der giver ret til selvstændigt at få delegeret og håndtere medicin, og som lægger et fagligt og juridisk ansvar på assistenten.

Det er også den vigtigste forskel på en assistent og en social- og sundhedshjælper. Hjælperen har en kortere uddannelse uden autorisation og arbejder mest med personlig pleje og praktisk hjælp, ofte under instruktion. Assistenten tager sig derudover af medicin, mere komplekse observationer og koordinering. Den længere uddannelse og det større ansvar er en del af forklaringen på, at lønnen ligger over hjælperens.

Medianen øverst dækker hele faget, også de erfarne med mange års anciennitet. En helt nyuddannet starter lavere. Startlønnen i tabellen er beregnet ud fra de 25- til 29-årige og lander på 40.130 kr. om måneden. Den gruppe rummer også nogle med et par års erfaring, så en dimittend det allerførste år ligger typisk lidt under.

Lønnen er overenskomstbestemt og bygger på et grundlønstrin, der stiger med anciennitet, plus genetillæg for de skæve vagter. FOA forhandler satserne med KL og Danske Regioner, og de aktuelle løntrin ligger i FOA's lønmagasin. Bemærk, at elevlønnen under selve uddannelsen er lavere end dimittendlønnen. Til gengæld ligger den et godt stykke over SU, fordi du er ansat med løn gennem hele hovedforløbet.

Langt de fleste social- og sundhedsassistenter er ansat i det offentlige. I kommunerne arbejder de i hjemmeplejen, på plejecentre, i rehabilitering, i socialpsykiatrien og på bosteder. I regionerne sidder de på sygehusenes sengeafsnit og i psykiatrien. En mindre del er ansat privat, blandt andet på private plejehjem og gennem vikarbureauer, og det er den del, Danmarks Statistik her opgør til et gennemsnit på 49.793 kr. om måneden.

Vagterne fylder meget i lønnen. Aften, nat og weekend udløser genetillæg, så to assistenter med samme grundløn kan ende forskelligt alt efter vagtbelastning. Timelønnen ligger omkring 287 kr., og du kan regne den om til månedsløn med timeløn til månedsløn. Uddannelsen er samtidig adgangsgivende videre: med de rette fag kan du søge ind på sygeplejerskeuddannelsen via kvote 2. Vil du holde faget op mod beslægtede fag, kan du se på ambulancebehandler eller sundhedsplejerske.

Grundlønnen og de centrale tillæg er givet på forhånd via overenskomsten mellem FOA og enten KL eller Danske Regioner. Det, du selv kan påvirke, er de lokale kvalifikations- og funktionstillæg. Du står stærkest, når du kan pege på en gennemført efteruddannelse, et speciale som demens eller psykiatri eller en særlig funktion som forflytningsvejleder eller praktikvejleder.

Er du offentligt ansat, forhandler din tillidsrepræsentant fra FOA de lokale tillæg og kender niveauet på arbejdspladsen. Se også på vagterne, for en stilling med mange aften-, nat- og weekendvagter kan være tusinder af kroner mere værd om måneden end nogle få hundrede på grundlønnen. Vil du se, hvad en løn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.