Delpension kan ikke længere søges i 2026

Du kan ikke længere søge delpension. Den lovbestemte delpensionsordning er udfaset, og fra 1. januar 2026 er der ingen, der modtager delpension. Ordningen kunne det sidste årti kun bruges af personer født før 1. januar 1959, og den gruppe har nået folkepensionsalderen. Vil du trappe ned i arbejdstid før folkepensionen, skal du i stedet se på seniorpension, tidlig pension, udskudt folkepension eller en aftale om deltid kombineret med din egen pensionsopsparing.

Kan du stadig søge delpension i 2026

Nej. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver ordningen som under afvikling, og de sidste år var den kun åben for personer født før 1. januar 1959. Den fødselsårgang har en folkepensionsalder på 67 år. En person født i slutningen af 1958 nåede altså folkepensionen i løbet af 2025, og delpension stopper, når du overgår til folkepension. Derfor er der ingen tilbage i ordningen fra 2026. Der findes heller ikke længere en ansøgningsblanket eller en digital selvbetjening til delpension, og Beskæftigelsesministeriet har ikke udsendt satser for 2026.

Hvad delpension var

Delpension var en model for gradvis tilbagetrækning. Du kunne sætte din ugentlige arbejdstid ned nogle år før folkepensionen og få en skattepligtig delpension, der delvist dækkede den tabte løn. Ordningen lå i Delpensionsloven og blev administreret af Udbetaling Danmark.

Delpensionsalderen lå mellem 60 og 63 år afhængigt af fødselsår, og du kunne have delpension frem til folkepensionsalderen. For at komme ind skulle du bo og arbejde i Danmark og have betalt mindst 10 års fuldt ATP-bidrag inden for de seneste 20 år. Du måtte ikke samtidig have ret til efterløn. Som lønmodtager skulle du sætte arbejdstiden ned med mindst 7 timer om ugen eller en fjerdedel, og i delpensionsperioden skulle du i gennemsnit arbejde mellem 12 og 30 timer om ugen.

Sådan blev delpensionen beregnet

Delpensionen fulgte et årligt basisbeløb, der svarede til 82 % af dagpengenes højeste beløb. For hver hele time du satte den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ned, fik du 1/37 af basisbeløbet om året. Jo mere du gik ned i tid, jo højere delpension.

I 2025, det sidste år med satser, så tallene sådan ud.

En lønmodtager, der gik fra 37 til 12 timer om ugen, satte arbejdstiden ned med 25 timer og ramte dermed loftet på 25 af 37 af basisbeløbet, altså omkring 11.680 kr. om måneden før skat. Delpension var skattepligtig personlig indkomst og blev beskattet ligesom andre pensioner. Der var ikke AM-bidrag, fordi delpension ikke er lønindkomst.

Hvorfor delpensionen blev lukket

Delpension blev afløst af nyere tilbagetrækningsordninger. Da seniorpension kom i 2020 og tidlig pension, i daglig tale Arne-pension, i 2022, fik nedslidte og folk med lange arbejdsliv bedre veje ud af arbejdsmarkedet. Samtidig er efterlønnen under udfasning for de yngre årgange. Politisk valgte man derfor at lade delpension løbe ud i takt med, at de sidste berettigede årgange nåede folkepensionen.

Delpension fra din egen pensionsordning

Bruger du ordet delpension i dag, mener mange noget andet end den offentlige ordning. Flere pensionsselskaber, blandt andet PKA, PenSam og PFA, taler om delpension eller delvis udbetaling, når du trapper ned i arbejdstid og begynder at få udbetalt en del af din egen arbejdsmarkedspension. Det er en aftale mellem dig og dit pensionsselskab, ikke en offentlig ydelse. Beløb, aldersgrænser og betingelser står i din egen ordning, så kontakt dit selskab, hvis du vil kombinere deltid med en delvis pensionsudbetaling.

Sådan trapper du ned før folkepension i 2026

Vil du arbejde mindre de sidste år før folkepensionen, er der stadig flere muligheder.

• Seniorpension. For dig, der er nedslidt og har højst seks år til folkepensionen. Arbejdsevnen vurderes kun mod dit seneste job. Se betingelserne i seniorpension.
• Tidlig pension. Retten afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, ikke af dit helbred. Du kan gå op til tre år før folkepensionen. Læs mere om tidlig pension.
• Udskudt folkepension. Udskyder du folkepensionen og arbejder videre, optjener du en venteprocent, der hæver din pension varigt. Det er forklaret i udskudt folkepension.
• Deltid plus egen pension. Aftal nedsat tid med din arbejdsgiver, og træk eventuelt på din egen ratepension eller arbejdsmarkedspension for at udligne lønnedgangen.

Vil du se, hvad en lavere løn eller en pension giver dig udbetalt, kan du regne på det i lønberegneren.

Hvornår kan du gå på folkepension

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026, og den stiger for de yngre årgange. Den følger levealderen, så jo senere du er født, jo senere kan du få folkepension.

Fuld folkepension er op til 16.273 kr. om måneden for enlige og 12.011 kr. for gifte og samlevende før skat i 2026. Se mere om beløb og optjening i folkepension 2026.