Efterlevelseshjælp 2026. Beløb, betingelser og hvem der får den

Dør din ægtefælle eller samlever, kan du som den længstlevende søge et engangsbeløb hos Udbetaling Danmark. I 2026 er det på op til 17.431 kr. Hjælpen kommer ikke af sig selv. Du skal selv søge inden for 6 måneder, og beløbet falder, jo højere din egen indtægt er. Mange forveksler ydelsen med efterlevelsespension og begravelseshjælp, men det er tre forskellige ting.

Hvad er efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb til den, der mister sin ægtefælle eller samlever. Formålet er at hjælpe den efterlevende økonomisk i tiden lige efter dødsfaldet. Hjemlen er § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, og det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgningen og udbetaler pengene.

Hjælpen går til efterlevende, der ikke er folkepensionister eller førtidspensionister. Er I begge pensionister, træder en anden ordning i stedet, nemlig efterlevelsespension. De to kan ikke kombineres.

Hvor meget er efterlevelseshjælp i 2026

Det maksimale beløb er 17.431 kr. i 2026. Du får det fulde beløb, hvis din beregnede årsindtægt er under 286.972 kr. Tjener du mere, sættes hjælpen ned trin for trin, og ved en årsindtægt over 448.389 kr. bortfalder den helt.

Beregnet årsindtægt i 2026	Efterlevelseshjælp
Under 286.972 kr.	17.431 kr. Ny
286.972-448.389 kr.	Aftrappet beløb
Over 448.389 kr.	0 kr.

Beløbet er det samme, uanset om afdøde var din ægtefælle eller din samlever. Det afhænger kun af din egen økonomi, ikke af hvad afdøde efterlod sig.

Hvem kan få efterlevelseshjælp

Du skal have været gift med eller have levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold. Samliv tæller altså på lige fod med ægteskab. Der er tre grundbetingelser i 2026.

• I skal have boet sammen på fælles bopæl i mindst 3 år før dødsfaldet.
• Du må ikke selv modtage efterlevelsespension efter afdøde.
• Samlivet skal have været i Danmark eller et andet EU/EØS-land.

Bor I ikke længere sammen, for eksempel fordi den ene er flyttet på plejehjem, kan retten falde bort. Det afgørende er den fælles bopæl op til dødsfaldet.

Sådan aftrappes beløbet efter din indtægt

Efterlevelseshjælpen beregnes ud fra din forventede årsindtægt i året efter dødsfaldet. Det er din indtægt, ikke husstandens samlede, der tæller, for husstanden er nu kun dig.

Din formue spiller også ind, men indirekte. Har du en formue over 179.352 kr., lægges 30 % af det overskydende beløb oven i din årsindtægt. En stor opsparing kan derfor skubbe dig op over grænserne og skære i hjælpen, selv om du har en beskeden løbende indtægt. Kun indtægt og formue over bundgrænserne tæller med i beregningen.

Forskellen på efterlevelseshjælp og efterlevelsespension

Navnene ligner hinanden, men de to ydelser rammer hver sin gruppe. Efterlevelseshjælp går til efterlevende, der ikke er pensionister. Efterlevelsespension går til pensionister.

Var I begge folkepensionister eller førtidspensionister, kan du som efterlevende i 3 måneder fortsætte med at få begge jeres pensioner udbetalt. Det kaldes efterlevelsespension og løber fra dagen efter dødsfaldet. Efter de 3 måneder overgår du til satsen for enlige. Får du efterlevelsespension, kan du ikke også få efterlevelseshjælp.

Begravelseshjælp er en helt tredje ting. Den dækker selve begravelsen og kan søges uanset de to andre ydelser. Se beløb og formuegrænser under begravelseshjælp.

Er efterlevelseshjælp skattefri

Nej. Efterlevelseshjælp er skattepligtig og beskattes som personlig indkomst. De 17.431 kr. er altså et beløb før skat, ikke det du får udbetalt. Det overrasker mange, fordi flere private hjemmesider fejlagtigt kalder ydelsen skattefri.

Der trækkes dog ikke AM-bidrag, da der ikke er tale om lønindkomst. Vil du se, hvad et skattepligtigt beløb er værd efter skat, kan du regne på det i lønberegneren.

Sådan søger du efterlevelseshjælp

Du skal selv søge. Der sker ikke noget automatisk. Ansøgningen sender du til Udbetaling Danmark via borger.dk, og du skal gøre det senest 6 måneder efter dødsfaldet. Søger du for sent, mister du retten til hjælpen.

Ved ansøgningen oplyser du din forventede indtægt og formue, så Udbetaling Danmark kan beregne beløbet. Er du folkepensionist og i tvivl om, hvorvidt du får efterlevelseshjælp eller efterlevelsespension, kan du se din pensionssituation under folkepension 2026.

Hvad sker der med pension og ATP, når en ægtefælle dør

Ud over de offentlige ydelser kan der komme penge fra afdødes pensioner. Fra ATP Livslang Pension får efterladte typisk et engangsbeløb, hvis afdøde har indbetalt til ATP efter 2002.

Efterladt	ATP-engangsbeløb før afgift
Ægtefælle eller samlever	75.000 kr.
Børn under 21 år	50.000 kr.

Af ATP-beløbet trækkes en afgift på 40 % til staten. Beløbet til ægtefælle eller samlever aftrappes desuden med 15.000 kr. om året fra året efter afdødes folkepensionsalder og bortfalder 5 år senere. Er I samlevende, skal ATP have besked om samlivet, eller også skal du selv søge efter dødsfaldet. Se de øvrige ATP-regler under ATP.

Private pensioner og arbejdsmarkedspensioner kan oveni have en ægtefælle- eller samleverdækning. Den følger den enkelte ordning og er ikke en offentlig ydelse.