Enkeltydelse 2026. Akut hjælp fra kommunen

Kan du ikke betale en regning, du ikke selv har været herre over, kan kommunen træde til med en enkeltydelse. Det er en engangsudbetaling til en konkret udgift, ikke en løbende ydelse. Hjælpen er skattefri, og du skal som hovedregel søge, før du betaler regningen. Kommunen ser på din økonomi og afgør, om udgiften var uforudset, og om du selv kan betale den.

Hvad er en enkeltydelse?

En enkeltydelse er økonomisk hjælp til en enkelt, konkret udgift efter §81 i lov om aktiv socialpolitik, også kaldet aktivloven. Bestemmelsen er ikke bundet til bestemte formål, så hjælpen kan i princippet dække mange slags udgifter, fra en tandregning til et depositum. Til gengæld kan den ikke bruges til løbende forsørgelse eller til at betale gæld til det offentlige. Pengene udbetales som et skattefrit engangsbeløb, ofte direkte til dig eller til den, regningen skal betales til.

Betingelserne for at få enkeltydelse

Tre betingelser skal være opfyldt på én gang.

• Du har været ude for en ændring i dine forhold, en social begivenhed som sygdom, skilsmisse, ledighed eller dødsfald.
• Udgiften er opstået som følge af et uforudset behov, som du ikke kunne have planlagt dig ud af.
• At betale udgiften selv vil i afgørende grad vanskeliggøre din og din families mulighed for at klare jer fremover.

Er behovet ikke uforudset, siger kommunen som udgangspunkt nej. Undtagelsen er en forudsigelig udgift, der er af helt afgørende betydning for din livsførelse. Her kan kommunen undtagelsesvis hjælpe alligevel.

Hvad kan du søge enkeltydelse til?

Enkeltydelse dækker over flere paragraffer i aktivloven, som hver især rammer sin type udgift.

Enkeltydelse til husleje og restance

Skylder du husleje og risikerer at blive sat ud, kan kommunen hjælpe med en midlertidig huslejehjælp efter §81a. Hjælpen gives kun, hvis den på længere sigt kan forhindre, at du mister boligen, og hvis du ikke selv kan betale restancen. Kommunen kan stille betingelser, for eksempel at du indgår en administrationsaftale, lægger en plan for at flytte til en billigere bolig eller går til gældsrådgivning. Pengene kan sendes direkte til udlejeren. Til den løbende husleje er §81a ikke løsningen. Der søger du i stedet boligstøtte.

Enkeltydelse til tandlæge

Tandbehandling er en af de hyppigste enkeltydelser. Får du kontanthjælp eller en tilsvarende lav ydelse, betaler du selv de første 600 kr. om året, og kommunen dækker resten efter §82a. Hvor stor en del afhænger af din alder og din ydelse.

Koster behandlingen mere end 10.000 kr., skal du have kommunens forhåndsgodkendelse, før tandlægen går i gang. Har du stadig en egenbetaling tilbage, kan §82 dække resten, hvis du ikke selv har råd.

Enkeltydelse til flytning, indskud og depositum

Skal du flytte, kan kommunen hjælpe med flytteudgifter efter §85. Det kan være indskud eller depositum til en ny bolig og transport af dit indbo. Betingelsen er, at flytningen forbedrer din eller familiens situation, for eksempel en bolig med lavere husleje eller tættere på et arbejde, og at du ikke selv kan betale. Kan du få et beboerindskudslån gennem boligstøtten, henviser kommunen ofte dertil først.

Hvor meget kan du få?

Der er ingen fast sats for en enkeltydelse efter §81. Du får dækket den faktiske udgift, som kommunen vurderer er rimelig, når først betingelserne er opfyldt. Det er derfor din regning, ikke en tabel, der afgør beløbet. Det samme gælder sygebehandling og medicin efter §82, hvor kommunen ser på din samlede økonomi. For tilskud til tandpleje efter §82a er der derimod faste indtægtsgrænser, hvis du får revalideringsydelse, ledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse.

Ligger du under grænsen, har du ret til tilskuddet. Ligger du over, laver kommunen en konkret vurdering af, om du selv kan betale. Vil du se, hvad en løn eller ydelse giver dig efter skat, kan du regne på det i lønberegneren.

Enkeltydelse eller kontanthjælp?

Du behøver ikke at få kontanthjælp for at søge enkeltydelse. Alle med en presset økonomi kan søge, men kommunen måler din økonomi efter nogenlunde samme niveau som kontanthjælpen. Modsat kontanthjælp er der ingen fast formuegrænse. I stedet ser kommunen konkret på din indtægt og din opsparing og afgør, om du selv kan betale regningen. Handler det om varig gæld frem for en enkelt regning, kan gældssanering være vejen. Er du folke- eller førtidspensionist, søger du i stedet et personligt tillæg efter pensionsloven, som fungerer på samme måde.

Sådan søger du enkeltydelse

Du søger i din kommune, enten digitalt på borger.dk med MitID eller ved at kontakte borgerservice eller jobcenteret. Søg altid, før du afholder udgiften. Betaler du regningen først, mister du som regel retten til hjælp. En socialrådgiver behandler din ansøgning og beder om dokumentation for din indtægt, dine faste udgifter og din opsparing.

Som udgangspunkt skal en enkeltydelse ikke betales tilbage. Kommunen kan dog kræve pengene retur, hvis du har fået dem på et forkert grundlag, eller hvis hjælpen fra start blev givet med tilbagebetalingspligt. Er du utilfreds med afgørelsen, har du fire uger til at klage til kommunen. Fastholder den afslaget, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen.