Ferielukning og kollektiv ferie. Hvad må din arbejdsgiver bestemme?

En kollektiv ferielukning er, når hele arbejdspladsen holder lukket, og alle skal holde ferie på samme tid. Det sker typisk om sommeren og mellem jul og nytår. Din arbejdsgiver bestemmer, men styringsretten er bundet af ferieloven. Loven beskytter dig på tre punkter. Hvor lang lukningen må være, hvornår den skal varsles, og din økonomi, hvis du ikke har ferie nok optjent.

Hvad er kollektiv ferielukning?

Kollektiv ferielukning betyder, at hele virksomheden eller en klart afgrænset afdeling holder lukket, mens alle ansatte holder ferie samtidig. Driften stopper reelt. Det er forskellen på en ægte ferielukning og en stille uge, hvor kun et par kolleger har fri. Ferielovens særlige regler om lukning gælder først, når arbejdspladsen faktisk er lukket. Fordi du ikke selv vælger dagene, kaldes det også tvungen ferie. Din arbejdsgiver kan altså pålægge dig ferien, men kun inden for de rammer, loven sætter for længde og varsel.

Må din arbejdsgiver sende dig på tvungen ferie?

Ja. Din arbejdsgiver har styringsretten og bestemmer, hvornår ferien skal holdes, hvis I ikke kan blive enige. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt tage hensyn til dine ønsker, men det sidste ord er virksomhedens. Retten er dog ikke fri. Din arbejdsgiver må højst varsle fem ugers kollektiv ferielukning om året, og kun to af de fem uger må ligge uden for hovedferieperioden. Hovedferieperioden løber fra 1. maj til 30. september. I praksis kan sommerlukningen fylde op til tre uger, mens de sidste to uger for eksempel bruges til jul, nytår eller påske.

Hvor lang tid i forvejen skal ferielukning varsles?

Det afhænger af, hvilken ferie der er tale om. Hovedferien, de tre sammenhængende uger, skal varsles senest tre måneder før. Øvrig ferie, resten af de fem uger, skal varsles senest en måned før. Fristerne står i ferieloven og gælder også ved kollektiv ferielukning. En sommerlukning i juli skal derfor ligge fast senest 1. april. Din arbejdsgiver kan ikke aftale et kortere varsel på forhånd i din kontrakt eller personalehåndbog. Efter den nye ferielov er en sådan generel aftale ugyldig. Kun i en konkret situation kan I aftale et kortere varsel, og kun hvis du selv går med til det.

Ferielukning mellem jul og nytår

Dagene mellem jul og nytår er øvrig ferie, så de skal varsles senest en måned før. Vil din arbejdsgiver lukke fra mandag den 28. december 2026, skal varslet være givet i slutningen af november. Helligdage tæller ikke med. 1. juledag, 2. juledag og nytårsdag koster dig ingen feriedage, så du bruger kun ferie på de almindelige arbejdsdage i perioden.

Her opstår en typisk hage. Du optjener løbende feriepenge med 2,08 feriedage om måneden, og et nyt ferieår starter 1. september. Ved juletid har du derfor sjældent mere end otte dage optjent i det nye ferieår, og har du brugt nogle på efterårsferie, kan du mangle dage til julelukningen. Har du en 6. ferieuge, altså feriefridage, ligger de oven i de fem lovbestemte uger og kan bruges til at fylde hullerne.

Hvad sker der, hvis du ikke har optjent nok ferie?

Så er det arbejdsgiverens ansvar, ikke dit. Ferieloven pålægger din arbejdsgiver i videst muligt omfang at sikre, at du har optjent betalt ferie til alle lukkedagene. Kan det ikke lade sig gøre, skal arbejdsgiveren betale dig løn for de dage, du mangler. Beløbet regnes ud fra din gennemsnitlige løn de sidste fire uger før lukningen.

Har du været ansat i hele det foregående ferieår, men mangler betalt ferie, for eksempel fordi du har været på barsel uden løn, skal arbejdsgiveren udbetale feriebetalingen på forskud og trække den i din senere optjente ferie. Er du helt nyansat, kan lukningen betyde nogle dage uden løn, medmindre I aftaler forskud. Er du medlem af en a-kasse, kan feriedagpenge dække de dage, du ikke har optjent ferie til, hvis du opfylder betingelserne. Vil du se, hvad løn under en lukning giver efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Hvad er en feriehindring?

En feriehindring er en lovlig grund til, at du ikke kan holde din ferie, inden ferieafholdelsesperioden udløber 31. december. Ferieloven anerkender en fast række hindringer. De vigtigste er egen sygdom, barsels- og adoptionsorlov, orlov til at passe et alvorligt sygt barn eller en forælder, værnepligt og en lovligt varslet strejke eller lockout. Er du forhindret af en af disse grunde, mister du ikke ferien. Den bliver i stedet overført eller udbetalt, så du ikke går glip af de penge, du har optjent. En kollektiv ferielukning er derimod ikke en feriehindring. Den skal du holde.

Kan du få ferien overført eller udbetalt?

Ja. Består feriehindringen stadig, når ferieafholdelsesperioden slutter 31. december, kan op til fire ugers ferie overføres til den næste periode. Du behøver ikke en aftale med arbejdsgiveren, når grunden er en feriehindring. Ferie ud over de fire uger, altså den femte ferieuge, bliver udbetalt i stedet. Varer hindringen så længe, at ferien heller ikke kan holdes i den følgende periode, kan du bede om at få den udbetalt. Er du stoppet i jobbet, anmelder du selv overførslen på borger.dk fra slutningen af januar.

Ferielukning i industrien og det offentlige

Kollektiv ferielukning er mest udbredt i industri og produktion, hvor det ofte giver bedst mening at lukke hele fabrikken samtidig. En elektriker eller en produktionsmedarbejder oplever derfor tit tre ugers sommerlukning som fast rutine. I det offentlige er billedet et andet. Skoler og daginstitutioner har naturlige lavsæsoner, mens hospitaler sjældent lukker helt. Er du månedslønnet med ferie med løn, mærker du ikke lukningen på kontoen. Du får din normale løn plus ferietillæg, præcis som ved al anden ferie. Er lukningen fast hvert år, bør den fremgå af din personalehåndbog, men de konkrete datoer skal stadig varsles efter lovens frister.