Løn under sygdom 2026. Får du fuld løn eller sygedagpenge?

Det korte svar afhænger af, om du er funktionær. Funktionærer får deres normale løn udbetalt, mens de er syge. Er du ikke funktionær, får du det, din overenskomst eller kontrakt giver, og uden en aftale om løn træder sygedagpengene til med et loft på 5.085 kr. om ugen. De to spor har vidt forskellig økonomi, og forskellen kan være tusindvis af kroner om måneden.

Har man ret til løn, når man er syg?

Det afhænger af din ansættelse. Er du funktionær, har du krav på fuld løn under sygdom efter funktionærloven. Er du ikke funktionær, har du kun ret til løn, hvis din overenskomst eller kontrakt sikrer det. Gør den ikke det, får du sygedagpenge. Der er altså ingen generel ret til fuld løn under sygdom for alle. To lønmodtagere med samme sygdom kan ende med vidt forskellig indkomst, alene fordi den ene er dækket af funktionærloven og den anden ikke er.

Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom

Er du funktionær, får du din normale løn videre, mens du er syg. Det står i funktionærloven § 5 og gælder fra første fraværsdag til den sidste, så længe ansættelsen består. Den fulde løn dækker også pension, faste tillæg og provision, du normalt ville have fået. Retten gælder fra din første ansættelsesdag uden krav om anciennitet. Funktionær er du typisk, hvis du arbejder mere end 8 timer om ugen med kontorarbejde, handel, klinisk eller teknisk arbejde eller ledelse. Mange timelønnede er sikret samme ret gennem deres overenskomst.

Timelønnede og ikke-funktionærer får sygedagpenge

Har du hverken funktionærstatus eller en overenskomst, der giver løn under sygdom, betaler din arbejdsgiver sygedagpenge i stedet for løn. Det er tit tilfældet for timelønnede i brancher uden overenskomst. Sygedagpenge er væsentligt mindre end fuld løn for de fleste, fordi de har et loft. Reglerne for selve ydelsen, varigheden og betingelserne står i sygedagpenge 2026. Om du får løn i stedet, styres af din funktionærstatus og din overenskomst.

Hvem betaler de første 30 dage?

Din arbejdsgiver betaler de første 30 kalenderdage af dit sygefravær. Perioden kaldes arbejdsgiverperioden og regnes fra din første fraværsdag. Den gælder både funktionærer på fuld løn og ikke-funktionærer på sygedagpenge. For at arbejdsgiveren skal betale, skal du have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og have arbejdet mindst 74 timer i den periode. Efter de 30 dage overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig og opfylder kommunens beskæftigelseskrav.

Er der en karensdag eller ubetalt første sygedag?

Nej. Danmark har ikke en karensdag ved sygdom. Du får løn eller sygedagpenge fra din første fraværsdag. En karensdag, hvor den første sygedag var ubetalt, fandtes fra 1982 til 1986, men blev afskaffet efter store protester og er ikke kommet igen. Melder du dig syg til tiden efter arbejdspladsens regler, er du dækket fra dag ét. Reglen om egenbetaling ved sygdom under ferie er noget helt andet og handler ikke om din løbende løn.

Sygedagpengeloftet på 5.085 kr. om ugen

Får du sygedagpenge i stedet for løn, er der et loft. Maks. er 5.085 kr. om ugen før skat i 2026, hvilket svarer til 137,43 kr. i timen ved 37 timer. Du får din egen timeløn op til det loft. Tjener du mere end cirka 22.000 kr. om måneden, dækker sygedagpengene ikke hele din løn. Det er her, forskellen på funktionær og ikke-funktionær bliver konkret. En sygeplejerske med fuld løn under sygdom mærker ingen forskel, mens en timelønnet uden overenskomst kan tabe flere tusinde kroner om måneden.

Hvornår får arbejdsgiveren refusion?

Betaler din arbejdsgiver fuld løn, får arbejdsgiveren refusion fra kommunen, når arbejdsgiverperioden på 30 dage er slut. Refusionen svarer til sygedagpengesatsen, altså op til 5.085 kr. om ugen, og forskellen op til din fulde løn dækker arbejdsgiveren selv. I selve arbejdsgiverperioden er der som udgangspunkt ingen refusion. Mindre virksomheder kan tegne en sygedagpengeforsikring og få refusion allerede fra anden fraværsdag. Refusionen forudsætter, at du opfylder betingelserne for sygedagpenge, herunder at du er uarbejdsdygtig.

Kan du blive fyret, mens du er syg?

Sygdom er lovligt forfald, og du kan ikke fyres, bare fordi du er syg. Men et langt sygefravær kan koste jobbet. Er du funktionær, og står det skriftligt i din kontrakt, kan arbejdsgiveren opsige dig med forkortet varsel på 1 måned, når du har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder. Det kaldes 120-dagesreglen. Uden funktionærstatus gælder dit almindelige opsigelsesvarsel. Vil du se, hvad et lavere sygedagpengebeløb betyder efter skat, kan du regne det ud i lønberegneren og sammenligne med din normale nettoløn.