Sådan undgår du modregning i folkepension i 2026

Reglerne blev vendt om i 2023. Siden da tæller din løn ikke længere med, når folkepensionen beregnes. Du kan arbejde så meget du vil, uden at miste en krone. Det, der stadig udløser modregning, er anden indkomst som private pensioner, renter og aktiegevinster. Og netop her er der penge at spare på timingen.

Hvad betyder modregning i folkepensionen?

Modregning betyder, at din folkepension sættes ned, fordi du har anden indkomst. Det rammer kun den ene af pensionens to dele. Grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden er fast og bliver ikke sat ned, uanset hvad du tjener. Det er alene pensionstillægget, der kan aftrappes. For en enlig er tillægget op til 8.729 kr. om måneden, for gifte og samlevende 4.467 kr. Aftrapningen begynder, når din øvrige indkomst passerer et fribeløb. Du kan se de fulde satser under folkepension 2026.

Din egen arbejdsindkomst modregnes ikke

Det er den vigtigste regel at kende. Løn og anden arbejdsindkomst modregnes ikke i folkepensionen i 2026. Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget, og det gælder også din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst. Reglen har været gældende siden 2023, hvor arbejdsindkomst blev friholdt for at få flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.

Arbejdsindkomst betyder indkomst, der er trukket AM-bidrag af. Her er en ændring fra 1. januar 2025 værd at kende. Overførselsindkomster som dagpenge, efterløn og sygedagpenge tæller ikke som arbejdsindkomst, fordi der ikke betales AM-bidrag af dem. De indgår derfor i indtægtsgrundlaget og kan aftrappe pensionstillægget, især hvis det er din ægtefælle, der modtager dem.

Hvor meget må du tjene ved siden af folkepensionen?

Du må tjene ubegrænset på arbejde. Der er intet loft over, hvor meget løn du kan have ved siden af folkepensionen, uden at den sættes ned. En folkepensionist kan have et fuldtidsjob og fuld folkepension samtidig.

For anden indkomst gælder derimod et fribeløb. Holder du din øvrige indkomst under grænsen, får du det fulde pensionstillæg. Over grænsen aftrappes tillægget efter din civilstand.

Hvilke indkomster modregnes i pensionstillægget?

Det, der tæller med i indtægtsgrundlaget, er din personlige indkomst ud over arbejde plus positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det rammer især dem med store private pensionsudbetalinger.

Tæller med i indtægtsgrundlaget	Tæller ikke med
Udbetaling fra ratepension og livrente	Din egen arbejdsindkomst
ATP Livslang Pension	Din ægtefælles arbejdsindkomst
Positiv nettokapitalindkomst, fx renter	Udbetaling fra aldersopsparing
Aktieindkomst	Grundbeløbet i folkepensionen
Ægtefælles anden indkomst end arbejde	Selve pensionstillægget

En ratepension er den klassiske kilde til modregning. De løbende rater er personlig indkomst, og hæver du meget på én gang, ryger du hurtigt over fribeløbet.

Hvornår sker der modregning, og hvor meget?

Modregningen begynder, når dit indtægtsgrundlag overstiger fribeløbet. Herefter mister du 30,9 øre i pensionstillæg for hver krone, du tjener over grænsen, hvis du er enlig.

Et eksempel. Du er enlig og får 150.000 kr. om året udbetalt fra en ratepension, men har ingen anden indkomst. Dit indtægtsgrundlag er 150.000 kr., altså 50.800 kr. over fribeløbet på 99.200 kr. Aftrapningen bliver 50.800 kr. gange 30,9 pct., det vil sige cirka 15.700 kr. mindre i pensionstillæg om året. Dit tillæg falder fra 104.748 kr. til omkring 89.000 kr. Grundbeløbet rører modregningen ikke.

Sådan mindsker du modregningen i 2026

Der er tre håndtag, der virker. Alle handler om at holde indtægtsgrundlaget nede i pensionsårene.

Brug aldersopsparing i stedet for ratepension til de sidste opsparingskroner. Udbetaling fra en aldersopsparing tæller ikke med i indtægtsgrundlaget og udløser derfor ingen modregning. I eksemplet ovenfor ville de 15.700 kr. være sparet, og udbetalingen er oven i købet skattefri.

Fordel udbetalingerne over flere år. En ratepension kan strækkes over op til 30 år. Jo mindre du hæver pr. år, jo tættere holder du dig på fribeløbet. Et stort engangsbeløb i ét år koster mere i modregning end det samme beløb fordelt.

Tænk over rækkefølgen. Mange trækker deres frie opsparing og aldersopsparing først i de år, hvor de ellers ville ligge over fribeløbet, og gemmer ratepensionen til senere. Så får du pensionstillægget, mens de andre penge bruges.

Tæller din ægtefælles indkomst med?

Ja, men kun delvist. Din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst tæller aldrig med. Anden indkomst gør, og her afhænger beregningen af, om partneren selv er pensionist. Er din ægtefælle ikke pensionist, ses der bort fra 54 pct. af den del af indkomsten, der ellers ville indgå. Aftrapningen sker samtidig med 32 pct. mod 16 pct., når begge er pensionister. Bor I sammen, deler I altså både fribeløb og et fælles indtægtsgrundlag.

Modregnes grundbeløbet i 2026?

Nej. Grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden er det samme for alle og sættes ikke ned af din indkomst. Tidligere kunne meget høj arbejdsindkomst aftrappe grundbeløbet, men da arbejdsindkomst ikke længere tæller med, rører modregningen i praksis ikke grundbeløbet for nogen. Det er kun pensionstillægget og de formueafhængige tillæg som ældrecheck og helbredstillæg, der kan blive mindre. Vil du se, hvad folkepensionen svarer til efter skat sammen med dine øvrige udbetalinger, kan du regne på tallene i lønberegneren.