Se hele din pension samlet på PensionsInfo

Al din pension ligger spredt hos forskellige selskaber, banker og det offentlige. PensionsInfo.dk samler det. Du logger ind med MitID, og portalen henter automatisk tal fra alle dine ordninger, fra ATP og fra det offentlige. Ud kommer én oversigt over, hvor meget du har sparet op, hvad du er dækket for, og hvad du kan forvente udbetalt om måneden. Det er gratis og tager få minutter.

Hvad er PensionsInfo?

PensionsInfo er en fælles portal, som hele pensionsbranchen står bag. Banker, sparekasser, pensionskasser, LD, Udbetaling Danmark og pensions- og forsikringsselskaberne leverer data til den samme platform. PensionsInfo sælger ikke produkter og laver ikke sine egne beregninger. Den henter de tal, dit eget selskab har regnet ud, og viser dem samlet.

Det gør portalen til det mest komplette sted at se din pension. Dit eget selskabs app viser kun ordningen hos dem. Har du skiftet job nogle gange, ligger din pension spredt hos flere selskaber, og PensionsInfo er stedet, hvor de bliver lagt sammen.

Sådan logger du ind og henter din oversigt

Gå ind på PensionsInfo.dk og log ind med MitID. Første gang bliver du bedt om at læse og acceptere en kort informationstekst. Derefter henter systemet dine oplysninger fra alle tilknyttede selskaber. Det tager typisk et øjeblik, alt efter hvor mange ordninger du har.

Når oversigten er hentet, kan du klikke ind på hver enkelt aftale og se detaljerne. Du kan også hente det hele som en PDF-rapport. Den er praktisk at have med til et møde i banken eller hos en rådgiver, der skal se på din samlede økonomi.

Hvad kan du se på PensionsInfo?

Portalen samler tre ting. Din opsparing, dine forsikringer og din forventede udbetaling. Under opsparing ser du alle ordninger, både arbejdsmarkedspension, private ratepensioner, aldersopsparing og livrenter, samt ATP og forventet folkepension.

Hvad du ser	Betyder
Samlet opsparing	Alle dine ordninger lagt sammen, på tværs af selskaber
Forsikringer	Dækning ved død, invaliditet og tab af erhvervsevne
Forventet udbetaling	Hvad du kan få om måneden ved forskellige pensionsaldre
ATP og folkepension	Det offentlige bundlag oven i din egen opsparing

Forsikringsdelen er den, folk oftest overser. Her ser du, hvad din familie får ved dødsfald, og hvad du selv får, hvis du mister evnen til at arbejde. Er dækningen for lav i forhold til din gæld og din familie, er det her, du opdager det.

Hvordan ser du din forventede pension om måneden?

PensionsInfo lægger alle dine ordninger sammen og viser en forventet udbetaling pr. måned. Du kan skrue på pensionsalderen og se, hvordan beløbet ændrer sig, hvis du stopper tidligt eller bliver længere på arbejdsmarkedet.

Beløbene vises i nutidskroner. Det betyder, at de er regnet om til, hvad pengene er værd i dag, så du kan holde dem op mod din nuværende løn. En brugbar målestok er, at de fleste har brug for 70-80 % af slutlønnen for at holde levestandarden. Ligger din forventede udbetaling lavere, ved du, at der skal spares mere op. Hvor meget du bør spare op til pension, afhænger af, hvor godt de offentlige søjler og din arbejdsmarkedspension dækker.

Folkepension og ATP som bundlag

Uanset hvor lidt eller meget du selv har sparet op, ligger der et offentligt bundlag under din pension. Det er folkepensionen og ATP Livslang Pension. De to udgør minimum for stort set alle danskere, og de indgår også i tallene på PensionsInfo.

Beløbene er før skat. Oven i folkepensionen kommer ATP, som næsten alle lønmodtagere betaler til. Har du betalt fuldt bidrag hele arbejdslivet, kan ATP give op til 25.800 kr. om året i 2026, godt 2.150 kr. om måneden. Du får både folkepension og ATP livsvarigt fra folkepensionsalderen, som er 67 år i 2026.

Hvornår kan du gå på pension?

Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født, og den stiger over tid i takt med levetiden. I 2026 er den 67 år. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. På PensionsInfo kan du se din egen forventede folkepensionsalder og regne på, hvad det betyder at gå tidligere eller senere.

Årstal	Folkepensionsalder
2026	67 år
2030	68 år
2035	69 år
2040	70 år

Går du før folkepensionsalderen, skal din egen opsparing og eventuelt efterløn eller tidlig pension bære dig, indtil det offentlige træder til.

Hvorfor tallene kun er et estimat

Den forventede udbetaling er et kvalificeret bud, ikke en garanti. Dit selskab regner beløbet ud fra nogle forudsætninger om afkast, hvor længe du indbetaler, prisen på dine forsikringer og hvor mange år pensionen skal udbetales over. Ændrer noget af det sig, ændrer beløbet sig også.

Tallene opdateres, når selskaberne sender nye data ind. De fleste ordninger opdateres mindst en gang om året, men et nyt job eller en ny ordning kan være et par måneder undervejs. Ser noget forkert ud, skal du rette henvendelse til det selskab, tallet stammer fra, ikke til PensionsInfo. Portalen viser kun det, selskaberne leverer.

Hvornår bør du tjekke din pension?

Kig på din pension mindst en gang om året, og altid når noget større ændrer sig i dit liv. Skifter du job, bliver gift eller skilt, køber bolig eller får børn, ændrer det både din opsparing og dit behov for dækning.

Tre ting er værd at holde øje med. Om din forventede udbetaling er høj nok til at holde levestandarden. Om dine forsikringer ved død og sygdom er store nok til at dække familien og gælden. Og om du betaler for ordninger, du reelt ikke bruger. Vil du regne baglæns fra din nuværende løn og se, hvor meget du har tilbage at spare op af, kan du bruge lønberegneren. Overvejer du en ekstra skattefri opsparing oven i, er aldersopsparing et oplagt sted at kigge.