Pensionsopsparing. Hvor meget skal du spare op?

Din pension kommer fra tre steder. Folkepensionen fra staten, en arbejdsmarkedspension fra dit job og det, du selv lægger til side. Hvor meget du selv skal spare op, afhænger af, hvor meget de to første søjler dækker. For en fastansat med en ordentlig ordning er behovet lille. Står du uden arbejdsmarkedspension, skal du selv løfte hele opgaven.

De tre søjler i din pension

Det danske pensionssystem hviler på tre søjler. Sammen skal de give dig en indkomst, du kan leve af, når du stopper med at arbejde.

Søjle 1 er bunden i din pension. Den fulde folkepension er 16.273 kr. om måneden for enlige og 12.011 kr. for gifte før skat. Oveni kommer ATP Livslang Pension, som næsten alle lønmodtagere betaler til. For en fuldtidsansat er ATP-bidraget 297 kr. om måneden i 2026, hvor du selv betaler 99 kr. og din arbejdsgiver 198 kr. ATP udbetales livsvarigt fra folkepensionsalderen.

Hvor meget skal du spare op til pension?

En god tommelfingerregel er at spare 12-18 % af din bruttoløn op hvert år. Målet er en dækningsgrad på 70-80 %. Det betyder, at du som pensionist skal kunne leve for 70-80 % af din slutløn.

Du skal ikke ramme 100 %. Som pensionist er mange faste udgifter væk. Boligen er ofte betalt ud, du sparer ikke længere op til pension, og skatten er typisk lavere. Tjener du meget, trækker det den anden vej. Folkepensionen fylder relativt mindre af en høj løn, så en højtlønnet skal spare en større andel op selv for at holde levestandarden.

Er arbejdsmarkedspensionen nok?

For de fleste fastansatte er svaret ja, hvis ordningen ligger på 12-18 %. Det er selve pointen med søjle 2. Din arbejdsgiver betaler typisk to tredjedele af indbetalingen, og pengene ryger direkte i pension, før du ser dem.

Bidraget svinger med branche og overenskomst. Offentligt ansatte som en folkeskolelærer ligger ofte i den høje ende omkring 17-18 %, mens mange private ordninger starter ved 12 %. Er du selvstændig eller ansat uden pensionsordning, er der ingen søjle 2. Så skal du selv lægge hele de 12-18 % til side, ellers ender du med kun folkepension og ATP.

Ratepension, aldersopsparing eller livrente?

Vil du spare mere op, end jobbet dækker, foregår det i søjle 3. Der er tre private ordninger, og de beskattes forskelligt.

En ratepension giver dig fradrag nu og passer bedst, hvis du betaler topskat. En aldersopsparing giver intet fradrag, men er skattefri ved udbetaling og modregnes ikke i folkepensionen. Mange bruger begge dele. Fyld ratepensionen op for at sænke skatten i dag, og læg resten på aldersopsparingen.

Pas på samspilsproblemet

Samspilsproblemet er grunden til, at mere opsparing ikke altid kan betale sig. Når en ratepension eller livrente udbetales, tæller pengene som indkomst, der aftrapper folkepensionens pensionstillæg og ældrecheck. Du betaler altså skat af udbetalingen og mister samtidig offentlige tillæg.

I 2026 begynder aftrapningen af pensionstillægget, når din anden indkomst overstiger 99.200 kr. om året for enlige og 198.800 kr. for gifte. For enlige aftrappes tillægget med 30,9 %. Lægger du skat og modregning sammen, kan den reelle skat på de sidste opsparede kroner overstige 50 % og for nogle nærme sig 70 %. En aldersopsparing rammes ikke, fordi udbetalingen er skattefri og ikke modregnes. Derfor er den ofte det klogeste sidste lag i opsparingen.

Hvor kan du se din pensionsopsparing?

På PensionsInfo.dk. Du logger ind med MitID og får hele din pension samlet ét sted. Tjenesten henter tal fra alle dine pensionsselskaber, banker, ATP og de offentlige pensioner, så du kan se din samlede opsparing og en forventet månedlig udbetaling. Den viser også dine forsikringer ved død og tab af erhvervsevne.

Start her, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sparer nok op. Kan du se, at din forventede udbetaling rammer 70-80 % af din nuværende løn, er du godt med. Ligger den lavere, ved du, hvor meget du skal øge indbetalingen.

Skal du spare mere op som ung eller ældre?

Begynd så tidligt du kan. Renters rente gør en stor forskel over tid. En krone sparet op som 25-årig arbejder i over 40 år og vokser markant mere end en krone sparet som 55-årig. Selv små, faste indbetalinger tidligt slår store indbetalinger sent.

Skattereglerne trækker dog den anden vej og belønner sen opsparing. Det ekstra pensionsfradrag er 12 % af indbetalingen, når du har mere end 15 år til folkepensionen, men 32 %, når du har 15 år eller mindre. Aldersopsparingens loft springer fra 9.900 kr. til 64.200 kr. de sidste syv år før pension. De sidste år på arbejdsmarkedet er derfor de mest effektive at fylde op i. Vil du se, hvor meget du reelt har tilbage at spare op af hver måned, kan du regne baglæns fra din løn efter skat i lønberegneren.