Sygemelding. Regler og rettigheder i 2026

En sygemelding er din besked til arbejdsgiveren om, at du er syg og ikke kan møde. Reglerne handler om tre ting. Hvornår og hvordan du melder dig, hvilken dokumentation din arbejdsgiver må kræve, og hvad der sker, hvis fraværet trækker ud. Her er reglerne for lønmodtagere fra den første besked til opfølgning og gradvis tilbagevenden.

Hvordan melder du dig syg?

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest to timer efter, at din arbejdstid er begyndt. Melder du dig for sent, kan du miste retten til løn eller sygedagpenge, indtil beskeden er givet. Din arbejdsplads kan have egne regler i personalehåndbogen eller overenskomsten om, hvordan og til hvem du skal melde dig. Du behøver ikke oplyse, hvad du fejler. Når du er rask igen, skal du raskmelde dig, så arbejdsgiver og eventuelt kommunen ved, at fraværet er slut.

Må arbejdsgiveren spørge om din diagnose?

Nej. Din arbejdsgiver må ikke kræve at få oplyst din diagnose, og du har ingen pligt til at fortælle, hvad du fejler. Det følger af loven om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren må kun spørge til din funktionsevne, altså hvilke opgaver du kan klare, og hvor længe fraværet ventes at vare. Undtagelsen er en sygdom, der har væsentlig betydning for, at du kan udføre selve jobbet. Der har du oplysningspligt allerede ved ansættelsen, men stadig kun om funktionsevnen, ikke om diagnosen.

Mulighedserklæring, friattest og tro- og loveerklæring

Selv om diagnosen er privat, må arbejdsgiveren gerne kræve dokumentation for, at du reelt er syg. Der findes tre former, og de bruges til hver sit formål.

Mulighedserklæringen er den vigtigste. Den udfyldes i to dele. Første del laver du og din arbejdsgiver sammen til en samtale, hvor I beskriver, hvilke opgaver du kan varetage trods sygdommen. Anden del udfylder din egen læge. Erklæringen ser fremad og handler om at fastholde dig i arbejde, ikke om at bevise, at du er væk. En friattest bekræfter derimod blot, at du er uarbejdsdygtig, og den kan arbejdsgiveren kræve efter nogle dages fravær. Arbejdsgiveren betaler begge erklæringer.

§56-aftale ved kronisk sygdom

Har du en kronisk eller langvarig sygdom, der giver mindst 10 forventede sygedage om året, kan du og din arbejdsgiver indgå en §56-aftale. Den betyder, at arbejdsgiveren får refusion svarende til sygedagpenge fra din første sygedag, når fraværet skyldes den sygdom, aftalen dækker. Normalt betaler arbejdsgiveren selv de første 30 dage. Aftalen kan også bruges ved planlagt indlæggelse eller behandling og ved livstruende sygdom. Den godkendes af kommunen på blanket DP 211, gælder op til to år ad gangen og er knyttet til den konkrete sygdom og ansættelse. Fordelen er, at din sygdom ikke bliver en økonomisk byrde for arbejdsgiveren.

Delvis sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du kan når som helst i et sygeforløb vælge at raskmelde dig delvist og gå gradvist tilbage. Betingelsen er, at dit fravær udgør mindst fire timer om ugen i forhold til din normale arbejdstid. Er du væk mindre end det, regnes du som fuldt rask. Du får løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for resten. Delvis sygemelding er oplagt efter en operation eller et stressforløb, hvor du trapper op i tempo. Vil du se, hvad en nedsat arbejdstid betyder for din udbetaling, kan du regne det ud i lønberegneren.

Sygemelding med stress

Der er ingen særlige regler for at sygemelde sig med stress. Du melder dig syg som ved al anden sygdom, typisk efter en snak med din egen læge. Din arbejdsgiver må ikke kræve at vide, at det er stress, men kan bede om en friattest eller en mulighedserklæring. Stressforløb er ofte lange, og en gradvis tilbagevenden med en optrapningsplan er normal. En tidlig og konkret dialog med arbejdspladsen om opgaver og tempo gør tilbagevenden lettere. Presset rammer især fag med højt følelsesmæssigt ansvar, for eksempel en sygeplejerske med mange nattevagter.

Sygefraværssamtale og kommunens opfølgning

Senest fire uger efter din første sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage. Trækker fraværet ud, anmelder arbejdsgiveren det til kommunen inden fem uger. Kommunen sender dig et oplysningsskema, som du skal udfylde inden otte dage, og holder sin første opfølgningssamtale efter cirka otte ugers fravær. Her placeres du i en kategori efter, om du ventes rask inden for otte uger eller senere. Forventer du ikke at være tilbage inden otte uger, kan du bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan. Reglerne for selve ydelsen står i sygedagpenge 2026.

Hvor længe må du være sygemeldt?

Der er ingen fast grænse for, hvor længe du må være syg, men der er en grænse for sygedagpengene. Får du sygedagpenge i mere end 22 uger inden for ni måneder, revurderer kommunen din sag. Kan perioden ikke forlænges efter en af de syv forlængelsesregler, overgår du til et jobafklaringsforløb på en lavere ydelse. Om du får fuld løn eller kun sygedagpenge undervejs, afhænger af din ansættelse, hvilket du kan læse om i løn under sygdom.

Kan du blive fyret, mens du er syg?

Sygdom er lovligt forfald, og du kan ikke fyres, alene fordi du er syg. Men et langt sygefravær kan koste jobbet. Er du funktionær, og står det i din kontrakt, kan du opsiges med en måneds varsel, når du har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder. Du er ikke forpligtet til at holde ferie, mens du er sygemeldt. Bliver du syg, før ferien begynder, er det en feriehindring, og bliver du syg under ferien, har du ret til erstatningsferie efter fem sygedage mod lægelig dokumentation.