Løn for lokomotivfører

Lokomotivfører er et af de bedst lønnede fag i Danmark, der ikke kræver en videregående uddannelse. Medianlønnen er 54.786 kr. om måneden, og tallene dækker DISCO-gruppen lokomotivførerarbejde med 2.118 førere i statistikken: folk der kører fjern-, regional- og S-tog samt gods- og rangertrækkraft. Togførere, der tjekker billetter og har ansvaret for passagererne, er ikke med i tallet, og det samme gælder letbaneførere, som hører til en anden gruppe i statistikken.

Lønnen er overenskomstbestemt og bygget op af en fast grundløn plus tillæg for nat, weekend og helligdage. Det gør spændet mellem kollegerne mindre end i de fleste private fag, men gør samtidig vagtplanen til en direkte løftestang for lønnen.

En lokomotivfører fremfører toget og har ansvaret for, at kørslen foregår sikkert og til tiden. Før afgang kontrollerer du togsættet: bremser, døre, sikkerhedsudstyr og førerrummets systemer. Under kørslen aflæser du signaler, holder køreplanen, overvåger teknikken og kommunikerer med fjernstyringen, når der sker noget uventet på strækningen. Opstår der en teknisk fejl, er du den første, der skal vurdere den og beslutte, om toget kan køre videre.

Arbejdet er selvstændigt. Du sidder alene i førerrummet, og beslutningerne er dine, men altid inden for et stramt regelsæt. Til gengæld følger jobbet togdriften døgnet rundt, så skiftende vagter med nætter, weekender og helligdage er et grundvilkår. Netop de vagter er en stor del af forklaringen på lønniveauet.

Faget har flere spor, og de aflønnes forskelligt. Den klassiske lokomotivfører kører fjern- og regionaltog og skal kunne håndtere flere togtyper og lange strækninger. S-baneførere kører S-tog i hovedstadsområdet, hvor uddannelsen er kortere og grundlønnen lavere. Lokomotivførere til klargøring kører tog uden passagerer inden for afgrænsede områder og gør togsættene klar på DSB's klargøringscentre i Kastrup, på København H, Belvedere, Helgoland og i Aarhus. Den type stillinger slås typisk op som lokomotivfører A til klargøring.

Dertil kommer godslokomotivførerne hos operatører som DB Cargo Scandinavia og Captrain, der kører gods om natten og over grænsen, og førerne på lokalbanerne hos Lokaltog og Nordjyske Jernbaner. Licensen er den samme i hele faget, men certifikaterne afgør, hvilke togtyper og strækninger du må køre, og funktionen afgør, hvor mange tillæg der lander på lønsedlen.

Du søger ikke ind på en skole, men hos en jernbanevirksomhed, som ansætter dig og betaler uddannelsen. Hos DSB tager uddannelsen til fjern- og regionaltog 11 måneder med løn under hele forløbet. Teorien foregår hos NEXT i Ballerup eller EUC Syd i Tønder, og praktikken kører du med en kørelærer i den by, hvor du er ansat. DSB kræver, at du er fyldt 20 år, taler og skriver dansk, har bestået engelsk på minimum niveau D og har matematik, fysik eller anden teknisk baggrund med i bagagen.

Alle førere skal helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen, der stiller krav til syn, hørelse og normalt farvesyn, og din straffeattest skal også godkendes. Selve lokomotivførerlicensen er europæisk og udstedes af Trafikstyrelsen, fra du er fyldt 20 år. De kortere veje findes også: S-baneføreruddannelsen tager cirka tre måneder, og klargøringssporet tager et halvt år internt hos DSB eller 12 måneder som erhvervsuddannelse med svendebrev i samarbejde med EUC Lillebælt i Fredericia. Du kan se adgangskrav og uddannelsens indhold på UddannelsesGuiden.

DSB oplyser selv satserne. En færdiguddannet lokomotivfører på fjern- og regionaltog får 39.473 kr. om måneden i basisløn plus kvalifikations- og produktionstillæg (sats pr. 1. marts 2024, eksklusive pension). Oveni kommer 12 % pension og en fritvalgskonto på 7 %. En nyuddannet S-banefører starter på godt 30.900 kr. plus 12 % pension og 9 % fritvalgskonto, og produktionstillægget stiger efter tre års ansættelse. En lokomotivfører til klargøring får 37.200 kr. inklusive fritvalg og pension.

Sidens startlønsestimat på 47.795 kr. ligger højere end DSB's grundsatser, og det er der en god forklaring på. Estimatet bygger på de yngste førere i lønstatistikken, som typisk allerede har nattevagter, weekendarbejde og et par års anciennitet bag sig, og statistikkens lønbegreb tæller pension og genetillæg med. Din første lønseddel med skæve vagter lander derfor som regel et sted mellem grundsatsen og estimatet.

Afstanden fra grundsatserne op til medianen på 54.786 kr. skyldes først og fremmest tillæggene. Nat-, weekend- og helligdagsarbejde udløser genetillæg efter overenskomstens satser, og dertil kommer skifteholds-, kvalifikations- og funktionstillæg samt anciennitet. To førere med samme grundløn kan derfor ligge flere tusinde kroner fra hinanden på månedslønnen alene på grund af vagtplanen.

Det betyder også, at du kan skrue på lønnen uden at skifte job. Flere nætter og helligdage giver kontant udslag, mens en vagtplan med flest hverdage i dagtimerne koster. Vil du se, hvad et tillæg betyder udbetalt efter skat, kan du regne det igennem i lønberegneren.

DSB er den klart største arbejdsgiver, både på fjern- og regionaltog og på S-banen. GoCollective, der tidligere hed Arriva Tog, kører regionaltrafik i Jylland, Lokaltog driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster, og Nordjyske Jernbaner kører i Nordjylland. På godssiden er DB Cargo Scandinavia og Captrain de største navne. Operatørerne uddanner løbende nye hold, og Lokaltog har meldt om rekordstore uddannelseshold de seneste år, så jobudsigterne er gode.

Karrieren udvikler sig gennem funktioner frem for titler. Erfarne førere bliver kørelærere, der uddanner nye kolleger, instruktører på nye togtyper, eller de rykker mod driftsledelse og planlægning. Hvert skridt udløser funktionstillæg, og certifikater til flere togtyper og strækninger gør dig mere værd, både hos din nuværende arbejdsgiver og hos konkurrenterne.

Lønstatistikken deler normalt et fag op i stat, regioner, kommuner og privat, men for lokomotivførere står der kun ét tal: et gennemsnit på 55.110 kr. i virksomhedssektoren. Forklaringen er, at DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, og at togdriften i lønstatistikken tælles sammen med de private virksomheder. Der findes altså ikke et offentligt lønniveau at sammenligne med.

I praksis betyder det mindre, end det lyder. Langt de fleste førere er ansat efter Jernbaneoverenskomsten mellem DI og Dansk Jernbaneforbund eller beslægtede aftaler med samme forbund, så vilkårene følger overenskomsten frem for sektoren.

Lokomotivføreren ligger i toppen af transportfagene. En togbremser og -kobler, der rangerer og sammensætter tog, har en median på 46.895 kr., en lastbilchauffør ligger på 40.884 kr., og en buschauffør på 38.657 kr. om måneden. Forskellen afspejler både licenskravene, sikkerhedsansvaret og de mange skæve vagter.

Adgangen til faget er samtidig den mest regulerede i sammenligningen. Licens, helbredsgodkendelse og certifikater fungerer som en barriere, der holder udbuddet af førere nede og lønnen oppe. Det placerer lokomotivføreren blandt de bedst betalte job uden krav om en videregående uddannelse.

Grundløn og genetillæg ligger fast i Jernbaneoverenskomsten mellem DI og Dansk Jernbaneforbund, så den klassiske individuelle lønforhandling fylder mindre end i private funktionærjob. Det, der reelt kan forhandles, er kvalifikations- og funktionstillæg, og her er tillidsrepræsentanten din vigtigste allierede, fordi lokale tillæg typisk aftales kollektivt.

Vil du op i løn, er de sikreste håndtag funktioner og certifikater. Meld dig til kørelærer- eller instruktøropgaver, tag certifikater til flere togtyper, og brug dem som argument, når tillæggene fordeles. Den øverste fjerdedel af faget tjener over 59.962 kr. om måneden, og det er typisk førere med lang anciennitet, funktionstillæg og mange skæve vagter. Skifter du mellem operatører, følger licens og certifikater med dig, og det giver en reel forhandlingsposition, som få andre fag med fast overenskomst har.