Løn for rengøringsmedarbejder

En rengøringsmedarbejder tjener typisk 34.283 kr. om måneden som median. Tallet dækker DISCO-gruppe 9129, andet rengøringsarbejde, altså den brede restgruppe af manuelt rengøringsarbejde. De, der specifikt vasker biler, pudser vinduer eller arbejder på vaskerier, opgøres i deres egne grupper og indgår ikke her.

Rengøring er et fag med lav formel adgangsbarriere og en tydelig overenskomstbund, men lønnen svinger mere, end mediantallet antyder. Natarbejde, genetillæg, faglært status og sektor kan flytte den flere tusinde kroner op eller ned. Timelønnen ligger i midten på 214 kr., hvor pension, tillæg og feriepenge er talt med.

En rengøringsmedarbejder holder bygninger rene, hygiejniske og funktionsdygtige. Kerneopgaverne er gulvvask og støvsugning, aftørring af inventar og kontaktflader, rengøring og desinfektion af toiletter og køkkener, tømning af affald og opfyldning af sæbe og papir. Arbejdet følger som regel en fast rengøringsplan med daglige, ugentlige og månedlige opgaver, og en del af det bliver i dag dokumenteret digitalt.

Arbejdspladserne spænder bredt over kontorer, skoler, fabrikker, hoteller, butikker og hospitaler. Jobbet er fysisk med mange gentagne bevægelser og ofte skæve arbejdstider, tidligt om morgenen før åbning eller efter lukketid. Mange er ansat på deltid, fordi rengøringen skal passes ind uden om den øvrige drift. Tunge løft af produktionsudstyr og håndtering af klinisk affald hører derimod under andre faggrupper.

Daglig erhvervsrengøring er den mest udbredte form og følger faste frekvenser i kontorer, butikker og institutioner. Derudover findes mere specialiserede opgaver. Hospitalsrengøring stiller skærpede krav til hygiejne og smitteforebyggelse og er tæt knyttet til hospitalernes serviceenheder. Gulvbehandling som opskuring, polishfjerning og polering kræver maskiner og materialekendskab og ligger tit som aften- eller natarbejde. Hovedrengøring og specialrengøring, for eksempel efter flytning eller vandskade, er mere intensivt og honoreres ofte med tillæg.

Skellet mellem dag- og natrengøring betyder meget for både hverdag og løn. Dagrengøring foregår, mens brugerne er til stede, og giver mere kontakt og anerkendelse. Natrengøring foregår i tomme bygninger og udløser genetillæg, men belaster helbredet mere. Under Serviceoverenskomsten giver nattillægget 23,70 kr. i timen oveni i 2026, aftenarbejde 18,20 kr. og søn- og helligdage 26,30 kr.

De fleste rengøringsmedarbejdere er ufaglærte og bliver lært op på jobbet. Vil du have papir på faget, er serviceassistent den erhvervsuddannelse, du går efter. Den varer 2 til 2½ år og har tre specialer: virksomhedsservice, hospitalsservice og rengøringstekniker. Adgangskravet er en bestået folkeskoleeksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik. Voksne med erhvervserfaring kan tage en afkortet vej til faglært rengøringstekniker på cirka 11 uger via euv.

Ved siden af den formelle uddannelse fylder korte AMU-kurser meget, for eksempel i grundlæggende rengøringshygiejne, som giver viden om mikroorganismer og smitteveje. Den type kurser er især vigtige i hospitals- og fødevaremiljøer. Du kan læse mere om uddannelsen og adgangskravene på UddannelsesGuiden.

Bunden er overenskomstbestemt. Under Serviceoverenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverne er normallønnen for ufaglært rengøring 167,50 kr. i timen i 2026, mens præstationsløn efter akkord giver 174,61 kr. Det er mindstelønnen, du starter på uden erfaring. Oveni kommer pension, feriepenge og eventuelle genetillæg, og derfor lander den samlede timeløn højere end den nøgne sats.

Startlønnen i tabellen ovenfor er beregnet på de 25-29-årige og ligger på 29.908 kr. om måneden. Den ligger over den rene mindsteløn, fordi gruppen også rummer nogle med et par års anciennitet, natarbejde og tillæg. Medianens timeløn på 214 kr. viser det samme: den tæller pension og genetillæg med, hvor overenskomstens 167,50 kr. kun er grundsatsen. Vil du regne din egen timeløn om til måned, så brug timeløn til månedsløn.

Sektoren rykker mærkbart ved lønnen. En rengøringsmedarbejder i det private tjener i gennemsnit 34.594 kr. om måneden, mens det offentlige ligger på 31.241 kr. og staten på 31.043 kr. Det private gennemsnit trækkes op af de mange natkontrakter og genetillæg i servicefirmaerne. Til gengæld er pensionen højere i det offentlige.

Under Serviceoverenskomsten er arbejdsgiverens pensionsbidrag 11,15 % i 2026, og med medarbejderens egen andel er det samlede bidrag 13,15 %. For serviceassistenter i regionerne ligger det samlede pensionsbidrag lidt højere, omkring 13,6 %. Det betyder, at den samlede pakke i det offentlige er tættere på den private, end de kontante tal viser. Vil du se, hvad et beløb bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

De nærmeste naboer er de rengøringsjob, der tælles i deres egne DISCO-grupper. En bilvasker tjener i median 32.986 kr. om måneden, en vaskeri-arbejder 35.075 kr. og en vinduespudser 38.566 kr. Vinduespudsning ligger højest, fordi arbejde i højden og akkord løfter lønnen.

Forskellene er små og handler mest om specialisering og tillæg. Det samme grundlag under Serviceoverenskomsten går igen, og mange skifter mellem opgavetyperne gennem et arbejdsliv. Faglært status som serviceassistent eller rengøringstekniker giver et fast tillæg oven i grundlønnen uanset speciale.

Meget af lønnen er givet på forhånd gennem overenskomsten, men der er stadig noget at hente. Brancheanciennitet udløser et fast tillæg, der stiger til 8,30 kr. i timen efter halvandet års ansættelse, så bliv i faget og få ancienniteten registreret. Natarbejde og weekendvagter er den hurtigste vej til en højere samlet løn via genetillæggene.

Faglært status er det stærkeste kort. En gennemført serviceassistent- eller rengøringsteknikeruddannelse giver et tillæg, og AMU-kurser i hygiejne åbner for de bedre betalte hospitals- og fødevareopgaver. I det private forhandler 3F rammerne, og i kommuner og regioner står FOA og 3F for aftalerne. Kender du overenskomstens satser, står du stærkere til de lokale tillæg.