Løn for stukkatør

Danmarks Statistik opgør stukkatørarbejde i DISCO-gruppe 7123, der statistisk hører under bygningsarbejde med finish. Medianen på 49.399 kr. om måneden er bruttoløn inklusive pension, tillæg og feriepenge, ikke det du får udbetalt. Gruppen tæller 11.885 lønmodtagere og favner bredere end de rene stukspecialister, så tallet dækker et helt felt af finisharbejde på byggepladsen.

Stukkatør er i sig selv et lille håndværksfag med lange rødder. De fleste arbejder i det private, enten i specialiserede stukvirksomheder eller i murer- og entreprenørfirmaer, og en stor del af opgaverne handler i dag om at reparere og genskabe stuk i ældre bygninger. Faget er nichepræget, men har sin egen erhvervsuddannelse og fylder mest, hvor der er fokus på klassisk arkitektur og bevaring.

En stukkatør laver de dekorative dele af et loft eller en væg i gips. Det er gesimser i overgangen mellem væg og loft, rosetter omkring lampen, lister, profiler og andre ornamenter. Nogle elementer trækkes på stedet i våd gips med en træk-skabelon, andre støbes som færdige gipselementer i værksted og monteres bagefter. Ud over gips arbejder stukkatøren med kalk og mørtel, især når gammel stuk skal matches.

Arbejdet deler sig groft i to. I nybyggeri følger stukkatøren arkitektens tegninger og laver profiler og lofter med moderne materialer. I restaurering skal gamle profiler måles op, analyseres og genskabes, så nyt og gammelt går i ét. Restaurering er langsommere og mere krævende, fordi underlaget sjældent er ensartet, og fordi historiske teknikker og materialer skal respekteres.

Faget rummer flere retninger. Den brede del er puds- og gipsarbejde, hvor stukkatøren lægger jævne pudslag og monterer gipsplader, ofte i samme rum, hvor der også skal dekorativ stuk op. Den snævre og mere specialiserede del er det dekorative stukarbejde med profiler, rosetter og kassettelofter, hvor sans for proportioner og skyggevirkning betyder alt.

Restaureringsstukkatøren er en specialisering for sig. Her arbejder man på ældre og fredede bygninger, tit sammen med arkitekter og konservatorer, og opgaverne kan være underlagt tilsyn fra Slots- og Kulturstyrelsen. En fjerde gren er den industrielle, hvor gipselementer og stuklister støbes i serie på fabrik. De to sidste er også dem, der oftest hæver lønnen, fordi kompetencen er sjælden.

Stukkatør er en selvstændig erhvervsuddannelse, der tager mellem 4 og 4½ år. Du starter med et grundforløb på op til et år på en erhvervsskole og fortsætter på et hovedforløb, der veksler mellem skoleophold og en læreplads i en virksomhed. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik, og du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at komme videre fra grundforløbet.

Hovedforløbet udbydes af EUC Sjælland i Næstved, mens grundforløbet kan tages på flere erhvervsskoler. Er du fyldt 25 år, tager du uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, hvor tidligere erfaring fra byggeriet kan give merit og forkorte forløbet. Du kan se adgangskrav og skoleophold på UddannelsesGuiden.

En nyudlært svend starter tæt på overenskomstens mindstebetaling og arbejder sig op med akkord og erfaring. Bunden fastsættes i Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem 3F og DI Byggeri, men oven på mindstebetalingen kommer akkord, genetillæg, pension og feriepenge. Derfor ligger den typiske timeløn i statistikken (308 kr.) et pænt stykke over overenskomstens minimum.

Sidens startlønsestimat på 43.096 kr. er regnet på de yngste i faget. Nogle af dem har allerede et par år på bagen og trækker tallet op, så en helt nyudlært kan ligge lavere det første år. Under selve uddannelsen får du lærlingeløn, der stiger for hvert trin. Vil du se, hvad lønnen bliver efter skat, så brug lønberegneren.

De fleste stukkatører er ansat i specialiserede stukvirksomheder eller i murer- og entreprenørfirmaer, hvor stukarbejdet er en del af en større entreprise. Restaureringsvirksomheder, der arbejder med kulturarv, ansætter stukkatører sammen med murere, malere og konservatorer, og en mindre del af faget sidder i industrivirksomheder, der støber gipselementer. Faget er overvejende privat. I det private er gennemsnittet 49.668 kr. om måneden, mens den lille offentlige gruppe ligger på 46.760 kr.

Karrieren følger den klassiske håndværksmodel. Fra lærling til svend, videre til sjakbajs, der styrer holdet og akkorden, og derfra til formand på større pladser. Nogle tager mestervejen og starter for sig selv. Det, der for alvor rykker lønnen, er erfaring, akkordtempo og en specialisering i restaurering, ikke en titel.

Lønnen i stukkatørfaget er mere overenskomst end individuel forhandling. 3F Byggegruppen organiserer stukkatørerne og forhandler Bygge- og Anlægsoverenskomsten med DI Byggeri, som også fastsætter lønsatserne for murer-, stukkatør- og stenhuggerlærlinge. Overenskomsten sætter mindstebetaling og genetillæg, men de store forskelle opstår i akkorden, som sjakket aftaler lokalt på den enkelte opgave.

Stukkatørarbejde kræver ikke autorisation, sådan som el og vvs gør. Til gengæld vægter dokumenteret erfaring tungt på restaurering af fredede bygninger, hvor bygherre og myndigheder ofte kræver faglærte med referencer. Skal du sammenligne et timelønstilbud med en fast månedsløn, kan du regne det om med timeløn til månedsløn.

Stukkatørens median på 49.399 kr. ligger midt i feltet blandt de udførende byggefag. En tagdækker tjener 50.273 kr. om måneden, altså stort set det samme, mens en gulvlægger ligger lavere med 43.998 kr. og en isolatør med 44.944 kr.

Forskellene er små og handler mest om, hvor meget akkord og overarbejde det enkelte fag lægger oven på grundlønnen. En stukkatør med højt akkordtempo eller en sikker hånd på restaureringsopgaver kan sagtens ligge et stykke over medianen, mens den, der mest laver almindeligt puds- og gipsarbejde, ligger tættere på midten.