Løn for tagdækker

Tallene her dækker DISCO-gruppe 7121, arbejde med tagdækning. Det er de tagarbejdere, der lægger tagpap, membran, tegl og skifer, både svende med svendebrev og ufaglærte på taget. Medianen på 50.273 kr. om måneden er bruttoløn inklusive pension, tillæg og feriepenge, ikke det du får udbetalt.

Faget findes stort set kun i det private, så der er ingen reel offentlig løn at holde det op imod. Gruppen er lille, 786 lønmodtagere i tallene, og næsten udelukkende mænd, og derfor svinger tallene mere end i de helt store fag.

En tagdækker gør tage tætte. På flade tage arbejder du med tagpap og membraner, der svejses sammen med gasbrænder oven på dampspærre og isolering. På skrå tage lægger du tegl, skifer eller metalplader og laver de tætte inddækninger omkring skorstene, ovenlys og tagrender. Begge dele handler om at holde regn, sne og fugt ude i mange år.

Arbejdet er fysisk og foregår udendørs året rundt, ofte i højden. Du river gamle tage af ved renovering og lægger nyt tag på ved nybyggeri. Du læser konstruktionstegninger, vurderer underlagets bæreevne og fugt, og du skal kunne brænde tagpap ved den rigtige temperatur, så taget bliver tæt og holdbart.

Faget deler sig efter tagtype. Tagpapdækkeren arbejder på flade tage på industri, kontorer og etagebyggeri, hvor tagpap og membraner svejses i flere lag, og hvor varmt arbejde, brandsikkerhed og systemvalg fylder meget. Den anden retning er de skrå tage med tegl, skifer og metal på parcelhuse og ældre ejendomme, hvor det handler om præcist håndværk med sten, lægter og inddækninger. Stråtage er et fag for sig og lægges af tækkemænd, ikke tagdækkere.

Tagdækker og tømrer bliver tit blandet sammen. Tømreren rejser den bærende konstruktion med spær, lægter og undertag. Tagdækkeren lægger selve belægningen og står for tætheden. På et almindeligt parcelhustag kan begge fag udføre opgaven, men på flade tage, membraner og komplekse inddækninger er det tagdækkerens speciale.

Tagdækker er en erhvervsuddannelse, der tager op til 3 år og 9 måneder. Du starter med grundforløb 1 og 2 på en erhvervsskole, omkring et år, og fortsætter på hovedforløbet, der veksler mellem skole og en læreplads i en virksomhed. Hovedforløbet varer mellem 2 år og 3 måneder og 2 år og 9 måneder, og fra du har en uddannelsesaftale, får du lærlingeløn. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik.

Uddannelsen udbydes blandt andet på Learnmark Horsens, Roskilde Tekniske Skole og NEG i Holbæk. Er du over 25 år, kan du tage den som erhvervsuddannelse for voksne med merit for tidligere erfaring. Du kan se adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

En nyudlært svend starter tæt på overenskomstens mindstebetaling og arbejder sig op med akkord og erfaring. Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem 3F og DI Byggeri fastsætter en mindstebetaling, der stiger til 152,40 kr. i timen i overenskomstperioden. Det er bunden, ikke det du reelt ender med. Oven på kommer akkord, genetillæg, pension og feriepenge, og derfor ligger den typiske timeløn i statistikken (314 kr.) omtrent dobbelt så højt.

Sidens startlønsestimat på 43.858 kr. er regnet på de yngste tagdækkere. Nogle af dem har allerede et par år på bagen og trækker tallet op, så en helt nyudlært kan ligge lavere det første år. Under uddannelsen får du lærlingeløn, der stiger for hvert år. Vil du se, hvad lønnen bliver efter skat, så brug lønberegneren.

De fleste tagdækkere er ansat hos specialiserede tagentreprenører eller i tømrer- og murerfirmaer med tagafdeling. Arbejdet følger byggeriet, så meget af det er projektarbejde på skiftende adresser, både nybyg og renovering. En stor del af faget arbejder i sjak, hvor flere svende deler en fælles akkord.

Karrieren går typisk fra lærling til svend og videre til sjakbajs, der styrer sjakket og akkorden, og derfra til formand eller arbejdsleder på større pladser. Nogle tager mestervejen og starter for sig selv. Det, der rykker lønnen, er erfaring, akkordtempo og de rigtige certifikater, ikke en akademisk titel.

Lønnen i tagfaget er overenskomststof mere end individuel forhandling. 3F Byggegruppen organiserer tagdækkerne, blandt andet gennem Tagdækkernes landsklub, og forhandler Bygge- og Anlægsoverenskomsten med DI Byggeri. Overenskomsten fastsætter mindstebetaling, genetillæg og et akkordtillæg for akkordarbejdet. De store lønforskelle opstår i akkorden, som sjakket aftaler lokalt på den enkelte opgave.

Tagdækning kræver ikke autorisation som el og vvs, men gasbrænderarbejde på tagpap gør et certifikat i varmt arbejde nødvendigt i praksis, fordi forsikring og de fleste byggepladser kræver det. Skal du sammenligne et timelønstilbud med en fast månedsløn, kan du regne det om med timeløn til månedsløn.

Tagdækkerens median på 50.273 kr. ligger midt i feltet blandt de udførende byggefag. En VVS-installatør tjener 50.312 kr. og en ventilationstekniker 51.309 kr. om måneden, altså stort set det samme. Længere nede finder du en gulvlægger med 43.998 kr. og en isolatør med 44.944 kr.

Forskellene er små og handler mest om, hvor meget akkord og overarbejde det enkelte fag lægger oven på grundlønnen. En tagdækker med højt akkordtempo og mange timer i sæsonen kan sagtens ligge et pænt stykke over medianen.