Løn for taxichauffør

En taxichauffør i Danmark har en median på 32.927 kr. om måneden, men det tal dækker over store forskelle. En stor del af lønnen er provision af det, taxameteret kører ind, så din indtjening svinger med antal timer, vagterne om natten og i weekenden, og hvor i landet du kører.

Tallene her gælder DISCO-gruppe 8322, chauffører af person- og varevogne. Det er taxichauffører sammen med blandt andre vare- og budbilschauffører, og statistikken dækker ansatte lønmodtagere. Selvstændige vognmænd, der ejer egen bil og tilladelse, tæller ikke med, og deres indtjening ser anderledes ud.

En taxichauffør kører passagerer sikkert fra et sted til et andet og tager betaling efter taxameter, kort eller app. Men arbejdet er mere end selve kørslen. Du modtager ture fra et kørselskontor eller en app, planlægger ruten, hjælper med bagage, håndterer betaling og holder styr på din egen omsætning og afregningen med vognmanden.

Hverdagen afhænger af, hvor og hvornår du kører. I København, Aarhus og Odense fylder korte byture, natteliv og lufthavnskørsel meget. På landet er der længere mellem turene og mere fast kørsel som skole-, ældre- og patientbefordring. Du arbejder ofte i skiftende vagter i døgnets yderkanter, for en stor del af omsætningen ligger om aftenen og i weekenden.

Taxi er mere end den bil, du prajer på holdepladsen. Efter taxiloven fra 2018 dækker begrebet erhvervsmæssig persontransport flere kørselstyper, og de kræver alle et chaufførkort. Klassisk taxakørsel i personbil er den mest synlige. Storvogn og liftvogn transporterer grupper eller kørestolsbrugere og kræver, at du kan betjene lift og fastspænding korrekt.

En stor del af markedet er offentligt betalt kørsel. Flextrafik, handicapkørsel og patientbefordring køres på kontrakter med kommuner og regioner, ofte via trafikselskaber som Movia. Her er turene planlagt i forvejen med faste tider, så indtjeningen er mere stabil end på taxameter, men taksterne er også låst. Sygetransport og limousinekørsel er egne nicher med hver deres krav til service og udstyr.

Der er ingen lang uddannelse, men der er klare krav. Du skal være fyldt 21 år og have haft et almindeligt kørekort til personbil, kategori B, i mindst tre år, før du kan gå i gang. Derefter tager du et kvalifikationskursus, en AMU-uddannelse på to uger, hvor du lærer færdselsregler, kundeservice, arbejdsmarkedsforhold og førstehjælp. Adgang til kurset kræver, at du kan dokumentere danskkundskaber. På AMU-takst koster kurset kun et par tusinde kroner.

Når du har bestået kurset, søger du et chaufførkort hos Færdselsstyrelsen. Kortet kræver også, at du kan godkendes helbredsmæssigt med en lægeattest, og at din vandel er i orden via en fuldstændig straffeattest. Chaufførkortet er personligt, så du kan skifte arbejdsgiver uden at tage kurset om, men det skal fornyes. Du kan læse mere om vejen ind i faget på UddannelsesGuiden.

Startlønnen i tabellen ovenfor er cirka 28.726 kr. om måneden, et estimat beregnet ud fra de yngste på arbejdsmarkedet. Det tal kan trække i begge retninger. Gruppen rummer også nogle med et par års erfaring, hvilket løfter niveauet, mens en helt ny chauffør på få dagvagter kan ligge under. Fordi meget af lønnen er provision, betyder dine timer og vagter mere end anciennitet.

De fleste chauffører aflønnes på provision, altså en andel af det, du kører ind på taxameteret, med en garantiløn i bunden fra overenskomsten. Andre får fast timeløn. Din faktiske indtjening afhænger derfor mere af, hvor mange timer du tager, og hvornår, end af en aftalt månedsløn. Vil du se, hvad et beløb bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

De fleste chauffører er ansat hos en vognmand, der er tilsluttet et kørselskontor. Dantaxi er det største landsdækkende, og i hovedstaden kører mange under Taxa 4x35. En voksende del af arbejdet er flextrafik og patientbefordring på kommunale og regionale kontrakter, som trafikselskaber som Movia administrerer. Selvom kunden her er det offentlige, er du ansat privat hos vognmanden.

Karrieren går sjældent opad i titler, men mod at blive selvstændig. Som erfaren chauffør kan du søge en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport hos Færdselsstyrelsen og blive vognmand med egen bil og egne chauffører. Det kræver et vognmandskursus og opfyldelse af faglige og økonomiske krav, og det flytter dig fra fast løn til at drive virksomhed med den indtjening og risiko, det giver.

Inden for transport ligger taxichaufføren i den lave ende. Medianen på 32.927 kr. er stort set den samme som for et motorcykelbud til 32.938 kr. Til gengæld tjener en buschauffør 38.657 kr. og en lastbilchauffør 40.884 kr. om måneden.

Forskellen følger kravene til kørekort. Bus kræver kategori D, og lastbil kræver kategori C, og de tungere kørekort og det større ansvar løfter lønnen. Taxi kræver kun kategori B plus chaufførkort, så adgangen er hurtigere, men lønnen lavere.

Lønnen er bundet af overenskomsten, som 3F Transportgruppen forhandler med arbejdsgiverne i taxibranchen. Det, der reelt afgør din indtjening, er aftalen om provision kontra fast løn, og hvor mange og hvilke vagter du får. Nat, weekend og helligdage giver den højeste omsætning, så adgangen til de vagter betyder mere end nogle kroner på grundlønnen.

Kender du timelønnen, kan du regne baglæns. Medianen svarer til omkring 205 kr. i timen, og du kan omregne mellem timeløn og månedsløn og se, hvad et vagtmønster giver over en måned. Vil du tjene mere, er vejen som regel flere aften- og natvagter, en bedre provisionsaftale eller på sigt din egen vognmandstilladelse.