Løn for værktøjsmager

En værktøjsmager tjener typisk 45.043 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppe 7222, værktøjsmagerarbejde, altså de faglærte, der konstruerer og fremstiller det værktøj, industrien bruger til at masseproducere med. Stanseværktøj, sprøjtestøbeforme, snitværktøj og fixturer. Uden dem stopper serieproduktionen.

Det er et smalt og specialiseret metalfag, og næsten alle er ansat i det private. Grænsen til nabofaget industritekniker er glidende, og nogle, der i praksis laver værktøjsmagerarbejde, står registreret under en anden kode, mens andre går den modsatte vej. Tallene her følger den gruppe, Danmarks Statistik har kodet som værktøjsmagere.

En værktøjsmager bygger det værktøj, der former andre produkter. Arbejdet starter tit ved skærmen med en teknisk tegning i et cad-program, og derfra går det til værkstedet, hvor emnet tager form i hærdet værktøjsstål. En stor del af bearbejdningen sker på cnc-fræsere og drejebænke, suppleret med gnisterosion til de fine konturer og skarpe hjørner, som ikke kan fræses, og med planslibning og rundslibning til de sidste hundrededele.

Efter bearbejdning skal delene ofte hærdes, slibes i tolerance og samles til et færdigt værktøj, og til sidst køres værktøjet ind i produktionen og justeres, til emnerne rammer målene. Måleteknik løber gennem det hele, fra skydelære og mikrometer til koordinatmålemaskiner. Hverdagen svinger mellem to hovedtyper opgaver: sprøjtestøbeforme til plastdele og stanse- og klippeværktøj til metalplade, plus specialfixturer, der holder emner på plads i resten af produktionen.

Værktøjsuddannelsen er bygget op i to trin. Trin 1 gør dig til værktøjsmager, der fremstiller og samler værktøjet i værkstedet. Trin 2 er specialet værktøjskonstruktør, hvor tyngden flytter fra værkstedet mod tegnebordet, konstruktion og planlægning af hele værktøjsprojekter. En værktøjskonstruktør arbejder tættere på ingeniørerne og produktudviklingen.

Ved siden af de officielle trin deler faget sig efter, hvad virksomheden laver. En formværktøjsmager bygger sprøjtestøbeforme til plast, hvor kravet til overflade og polering er højt, mens en stanseværktøjsmager laver klippe- og stanseværktøj til pladebearbejdning, der skal holde til millioner af slag. Specialer som gnisterosion, cnc-programmering og arbejde med snævre tolerancer til medico og elektronik er dem, der typisk trækker lønnen op, fordi de kræver erfaring og er svære at erstatte.

Vejen går gennem værktøjsuddannelsen, en erhvervsuddannelse, der tager mellem fire et halvt og fem et halvt år. Du starter med grundforløb 1 og 2 på en teknisk skole, cirka et halvt år hver, og fortsætter på hovedforløbet, hvor du er i lære i en virksomhed og veksler mellem skole og praktik. Adgangskravet til grundforløbet er mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve, og du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at komme videre på hovedforløbet.

På flere skoler følger du grundforløb 2 sammen med de kommende industriteknikere, før I går hver jeres vej. Uddannelsen udbydes blandt andet på EUC Nordvest i Thisted, NEXT i København, TECHCOLLEGE i Aalborg, Syddansk Erhvervsskole og ZBC i Ringsted, og den kan tages som EUX, hvor du får gymnasialt niveau oveni svendebrevet. Se adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

Som elev får du elevløn efter Industriens Overenskomst, og den stiger for hvert læreår, du rykker frem. Er du fyldt 25, kan du tage uddannelsen som voksenlærling til en højere sats. Du tjener altså, mens du lærer, i modsætning til de fleste videregående uddannelser, og du står med et svendebrev og en løn fra dag ét som udlært.

Sidens startløns-estimat på 39.296 kr. om måneden for de 25-29-årige ligger under medianen på 45.043 kr. Det giver mening, for den gruppe er tidligt i karrieren og har ikke den anciennitet, de tillæg og den akkord, der løfter en erfaren værktøjsmager. Timelønnen på 281 kr. er tilsvarende et bredt gennemsnit med pension og tillæg regnet med. En nyudlært starter på overenskomstens mindsteløn, og derfra afgør skifteholdsarbejde, overarbejde og dit speciale, hvor hurtigt du nærmer dig midterfeltet mellem 39.007 og 50.406 kr. Vil du se lønnen efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Næsten alle værktøjsmagere er i det private, hvor lønnen ligger på 44.219 kr. om måneden. Arbejdspladserne er værktøjs- og formværksteder, plast- og sprøjtestøbevirksomheder og metalindustrien, og en voksende del ligger i højpræcisionsbrancher som medico, elektronik og pumpe- og ventilindustri, hvor tolerancerne er små og betalingen højere. Mange store industrivirksomheder har deres egen værktøjsafdeling og uddanner selv deres værktøjsmagere.

Det, der rykker lønnen, er specialisering og tid på skæve timer. Skifteholds- og genetillæg tæller hurtigt op, og kompetencer inden for cnc-programmering, gnisterosion og finmekanik til medico betaler sig. Karrieren går fra svend mod værktøjskonstruktør, cnc-programmør eller produktionstekniker, videre mod produktions- eller værkstedsleder, og nogle læser videre til produktionsteknolog eller starter for sig selv. Sammenlignet med de beslægtede metalfag ligger værktøjsmageren nogenlunde i midten. En smed tjener 46.606 kr. om måneden, en maskinoperatør 46.133 kr. og en elektriker 47.766 kr., alle lidt over, mens en tømrer ligger under med 43.934 kr. Vil du se hele feltet, så kig på løn efter uddannelse.

Værktøjsmagere i industrien er dækket af Industriens Overenskomst mellem CO-industri, hvor Dansk Metal er den store part, og Dansk Industri. Er du på funktionærvilkår, gælder Industriens Funktionæroverenskomst i stedet. Overenskomsten fastsætter en mindsteløn, men det meste af din faktiske løn ligger oven på den og aftales lokalt på virksomheden.

Det betyder, at du har noget at forhandle om. Byg dit udspil på dit speciale og dine tillæg. Der er forskel på en generalist og en, der mestrer gnisterosion eller cnc-programmering til snævre tolerancer, og skifteholdsarbejde skal tælles med. Timingen er bedst lige efter svendeprøven, ved et jobskifte eller når du har taget et kursus, der gør dig sværere at undvære. Brug Dansk Metal til et løntjek, så du ved, hvor du ligger i forhold til andre i faget.