Sygemeldt gravid. Ret til fravær og barselsdagpenge i 2026

Graviditetsgener som bækkenløsning, svær kvalme eller svangerskabsforgiftning kan gøre det umuligt at passe dit arbejde. Du kan sygemelde dig på lige fod med enhver anden syg, men økonomien afhænger af én ting. Skyldes fraværet graviditeten, er det graviditetsbetinget fravær med barselsdagpenge. Er det en helt almindelig sygdom, følger du de normale sygedagpengeregler.

Hvornår kan du sygemelde dig som gravid?

Du kan sygemelde dig, så snart sygdom gør, at du ikke kan varetage dit arbejde. Det gælder også, når årsagen er graviditeten. Det er din egen læge, der vurderer, om graviditeten forløber sygeligt, eller om dit arbejde udgør en risiko for dig eller barnet. Typiske grunde er bækkenløsning, svangerskabsforgiftning, kraftig kvalme og opkastning eller truende for tidlig fødsel. Også psykisk mistrivsel og stress kan være en gyldig grund. Der er ingen fast uge, hvor du får lov. Det afhænger af den konkrete lægelige vurdering, ikke af hvor langt du er henne.

Graviditetsbetinget fravær eller almindelig sygdom

Forskellen afgør, hvem der betaler, og hvor hurtigt. Skyldes fraværet graviditeten, er det graviditetsbetinget fravær efter barselsloven, og du får barselsdagpenge fra første dag. Er du derimod syg af noget, der intet har med graviditeten at gøre, for eksempel influenza eller et brækket ben, følger du de almindelige regler for sygedagpenge med en arbejdsgiverperiode på 30 dage. Det er lægen, der afgør, hvilken kasse dit fravær hører til.

Får du løn eller barselsdagpenge under sygemeldingen?

Det afhænger af din ansættelse, præcis som ved barsel. Har din overenskomst eller kontrakt en ret til løn under sygdom, får du løn, og din arbejdsgiver får dagpengene i refusion. Er du funktionær, har du ret til fuld løn under sygdom efter funktionærloven. Har du ingen aftale om løn, får du barselsdagpenge. Maks. er 5.085 kr. om ugen før skat i 2026, svarende til 137,43 kr. i timen ved 37 timer. Det er det samme loft som ved løn under barsel. Du får din egen timeløn op til loftet, så du rammer maksimum ved en månedsløn omkring 22.000 kr. Vil du se, hvad beløbet bliver efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Når arbejdet er en risiko for graviditeten

Du behøver ikke selv være syg for at have ret til fravær. Er dit arbejde en konkret risiko for barnet, og kan din arbejdsgiver ikke flytte dig til andre opgaver, har du ret til fravær med barselsdagpenge. Det gælder for eksempel arbejde med kemikalier, smitte, tunge løft, mange timers stående arbejde eller vagter, der ikke kan laves om. Arbejdsgiveren har pligt til at vurdere arbejdsmiljøet for gravide i sin APV og først forsøge at fjerne risikoen eller omplacere dig. Kan det ikke lade sig gøre, træder fraværet med dagpenge i stedet. Det rammer især fysisk krævende fag med smitte og nattevagter, for eksempel sygeplejerske og pædagog.

Hvad betyder graviditetsbetinget fravær for din arbejdsgiver?

Det er billigere for arbejdsgiveren end almindelig sygdom. Ved graviditetsbetinget fravær kan din arbejdsgiver få refusion fra din første fraværsdag, også selvom du lige er startet. Den normale regel om, at arbejdsgiveren selv betaler de første 30 dage, gælder ikke her. Til gengæld skal fraværet anmeldes senest 5 uger efter din første fraværsdag, og du skal være sygemeldt mindst 4 timer om ugen, før der udbetales refusion. Derfor har arbejdsgiveren en klar interesse i at få oplyst, at fraværet skyldes graviditeten. Du skal ikke fortælle din diagnose, kun at fraværet er graviditetsbetinget.

Graviditetsorlov og sygemelding er ikke det samme

De to bliver ofte blandet sammen. Graviditetsorlov er din ret til at holde fri de sidste 4 uger før forventet fødsel. Den får du, hvad enten du er rask eller syg, og den er på barselsdagpenge. En sygemelding på grund af graviditetsgener kan starte langt tidligere, men den kræver en lægelig grund. Bliver du sygemeldt uger eller måneder før termin, bruger du ikke af din orlov efter fødslen. De 4 ugers graviditetsorlov ligger fast oveni. Fordelingen af selve barselsugerne kan du se i barselsdagpenge 2026.

Delvis sygemelding under graviditeten

Du behøver ikke vælge mellem fuldt arbejde og fuldt fravær. Kan du klare en del af dine opgaver, kan du blive delvist sygemeldt og gå ned i tid. Betingelsen er, at dit fravær udgør mindst 4 timer om ugen. Er du væk mindre end det, regnes du som fuldt rask. Du får løn eller dagpenge for de timer, du er væk, og almindelig løn for dem, du arbejder. En delvis sygemelding er ofte en god løsning ved bækkenløsning eller stærk træthed, hvor du kan møde nogle timer, men ikke en fuld uge.

Sådan melder du dig syg og søger dagpenge

Meld dig syg til din arbejdsgiver på samme måde som ved al anden sygdom, typisk senest to timer efter arbejdstids begyndelse. Gå til din læge og få vurderet, om fraværet er graviditetsbetinget, for det afgør din økonomi. Har du ret til løn, sker udbetalingen automatisk, og arbejdsgiveren søger refusionen. Har du ikke ret til løn, søger du selv barselsdagpenge på borger.dk med MitID, senest 8 uger efter fødslen. Du har desuden ret til fri til forebyggende graviditetsundersøgelser hos jordemoder og læge, hvis de ikke kan lægges uden for arbejdstiden. Reglerne for selve sygemeldingen, dokumentationen og en gradvis raskmelding er de samme som ved anden sygdom.