Whistleblowerordning på arbejdspladsen. Sådan er du beskyttet i 2026
Har din arbejdsplads 50 eller flere ansatte, skal den tilbyde en whistleblowerordning. Du kan indberette alvorlige lovbrud uden at risikere fyring eller anden gengældelse.
Skrevet af Lasse Lundqvist, økonom
Udgivet 5. juli 2026.
En whistleblowerordning er en sikker kanal, hvor du kan melde alvorlige lovbrud og andre grove forhold på din arbejdsplads. Siden december 2021 er den lovpligtig for større arbejdsgivere, og fra december 2023 gælder kravet også private virksomheder helt ned til 50 ansatte. Loven bag hedder whistleblowerloven og bygger på et EU-direktiv fra 2019.
Hvad er en whistleblowerordning?
En whistleblowerordning er en fast procedure og en kanal, som din arbejdsgiver stiller til rådighed, så du kan indberette alvorlige forhold uden at gå gennem din nærmeste chef. Indberetningen behandles fortroligt af en upartisk enhed. Det er ofte HR, en juridisk afdeling eller en ekstern leverandør.
Formålet er at fange svindel, magtmisbrug, sikkerhedsproblemer og andre grove forhold tidligt, og at beskytte den, der siger fra. Ordningen erstatter ikke den almindelige vej via din leder eller tillidsrepræsentant. Den er et supplement, der er tiltænkt de alvorlige sager.
Hvilke virksomheder skal have en whistleblowerordning?
Alle arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal have en intern whistleblowerordning. Det gælder både offentlige og private arbejdsgivere. Kravet blev rullet ud i to trin.
| Arbejdsplads | Antal ansatte | Pligt siden |
|---|---|---|
| Offentlige arbejdsgivere | 50 eller flere | 17. december 2021 |
| Store private virksomheder | 250 eller flere | 17. december 2021 |
| Mindre private virksomheder | 50-249 | 17. december 2023 Ny |
Antallet opgøres som et gennemsnit over de fire seneste kvartaler, og alle ansatte tæller med uanset timetal. Har din arbejdsplads under 50 ansatte, er der ingen pligt. Mange mindre virksomheder vælger alligevel at oprette en ordning frivilligt.
Hvad kan du indberette?
Du kan indberette alvorlige lovovertrædelser og andre grove forhold. Det dækker både overtrædelser af en række EU-regler og alvorlige brud på dansk ret.
| Omfattet af ordningen | Falder uden for ordningen |
|---|---|
| Svig, underslæb, bestikkelse og økonomisk misbrug | Sygefravær, påklædning og private indkøb på kontoret |
| Brud på miljø-, fødevare- og produktsikkerhed | Almindelige samarbejdsproblemer |
| Hvidvask og brud på finansielle regler | Utilfredshed med din egen løn eller stilling |
| Brud på databeskyttelse og GDPR | Mindre uenigheder om arbejdets fordeling |
| Grov chikane og seksuel chikane | Bagatelagtige regelbrud |
Dit eget ansættelsesforhold falder som udgangspunkt uden for ordningen, medmindre der er tale om noget alvorligt som grov chikane. En tavshedsklausul i din ansættelseskontrakt kan ikke forbyde dig at melde et lovbrud. Klassificerede oplysninger og forhold om national sikkerhed er dog undtaget fra beskyttelsen.
Kan du indberette anonymt?
Det afhænger af ordningen. Loven kræver, at din identitet holdes fortrolig, men den tvinger ikke den enkelte arbejdsgiver til at tage imod helt anonyme indberetninger. Nogle ordninger tillader anonymitet. Andre kræver, at du oplyser dit navn til den enhed, der behandler sagen.
Uanset hvad har de personer, der behandler indberetningen, tavshedspligt om, hvem du er. Bryder de tavshedspligten, er straffen bøde. Datatilsynets nationale ordning tager imod anonyme indberetninger, hvis du hellere vil gå den vej.
Hvordan er du beskyttet mod repressalier?
Din arbejdsgiver må ikke straffe dig for en indberetning, du har foretaget i god tro. Forbuddet mod repressalier dækker fyring, degradering, fratagelse af opgaver, chikane, en udeblevet lønforhøjelse og andre forringelser af dine vilkår.
Beskyttelsen forstærkes af en omvendt bevisbyrde. Kan du sandsynliggøre, at du har indberettet og bagefter er blevet ramt af en ulempe, skal arbejdsgiveren bevise, at ulempen ikke skyldes indberetningen. Lykkes det ikke, har du krav på en godtgørelse.
Den første danske dom faldt i oktober 2024. Københavns Byret tilkendte en kommunalt ansat whistleblower 100.000 kr., svarende til cirka to måneders løn, fordi vedkommende fik frataget opgaver kort efter en indberetning. Bliver du fyret som gengældelse, er der tale om en ulovlig opsigelse. Godtgørelsen opgøres i månedsløn, og niveauet afhænger derfor af, hvor du ligger i forhold til gennemsnitslønnen i Danmark.
Hvad sker der, når du har indberettet?
Ordningen skal bekræfte, at den har modtaget din indberetning, senest 7 dage efter. Herefter har den op til 3 måneder til at give dig besked om, hvad der sker i sagen.
En upartisk enhed vurderer indberetningen, undersøger forholdet og følger op. Du kan indberette skriftligt, og beder du om det, har du ret til et fysisk møde. Kontakten foregår gennem den fortrolige kanal, så din identitet ikke spredes i organisationen.
Intern eller ekstern ordning?
Du kan altid vælge den eksterne vej. Datatilsynet driver Den Nationale Whistleblowerordning, som er uafhængig og åben for alle. Du behøver ikke først at bruge din arbejdsplads’ interne ordning, men loven opfordrer til at starte internt, hvis forholdet kan løses der, og du ikke frygter gengældelse.
Den eksterne ordning kan sende din sag videre til den rette myndighed, for eksempel Arbejdstilsynet, skattemyndighederne eller politiet. Har din arbejdsplads slet ingen ordning, er den eksterne vej et oplagt alternativ.
Whistleblowerordningen i tal
Antallet af indberetninger til den nationale ordning stiger hvert år. I 2025 modtog Datatilsynet 282 indberetninger, en stigning på 51 procent i forhold til året før.
| År | Indberetninger til den nationale ordning |
|---|---|
| 2022 | 116 |
| 2023 | 149 |
| 2024 | 186 |
| 2025 | 282 Ny |
Tilsammen er der kommet cirka 733 indberetninger, siden ordningen åbnede i slutningen af 2021. De hyppigste emner er arbejdsmiljø, databeskyttelse samt skatte- og økonomiske forhold på arbejdspladsen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en whistleblower?
En whistleblower er en person, der indberetter alvorlige lovbrud eller andre grove forhold, som vedkommende har fået kendskab til gennem sit arbejde. Det kan være en ansat, en tidligere ansat, en praktikant, en samarbejdspartner eller en jobansøger.
Hvad hvis min arbejdsplads har under 50 ansatte?
Så er der ingen pligt til at have en intern ordning. Du kan i stedet bruge Datatilsynets nationale whistleblowerordning, der er åben for alle uanset arbejdspladsens størrelse.
Kan jeg blive fyret for at indberette?
Nej. Whistleblowerloven forbyder repressalier, og en fyring på grund af en indberetning er ulovlig. Kan du sandsynliggøre sammenhængen, skal arbejdsgiveren bevise det modsatte. Ellers har du krav på en godtgørelse.
Hvad hvis min indberetning viser sig at være forkert?
Du er beskyttet, så længe du havde rimelig grund til at tro, at oplysningerne var rigtige, da du indberettede. Bevidst falske indberetninger er derimod ikke beskyttet og kan straffes.
Koster det noget at indberette?
Nej. Det er gratis at bruge både en intern ordning og Datatilsynets nationale whistleblowerordning.
Kan jeg indberette forhold fra et tidligere job?
Ja. Også tidligere ansatte er beskyttet, og det er uden betydning, hvornår forholdet fandt sted. Du kan indberette, selv om du ikke længere er ansat.
Læs videre
Se lønnen for et erhverv
Kilder gennemgået af Lasse Lundqvist, økonom. Løntal fra Danmarks Statistik. Satser og regler fra Skat og Borger.dk. Indholdet er generel information, ikke individuel skatte- eller økonomisk rådgivning.