Løn for elektronikmekaniker

Elektronikmekanikernes løn samler sig i et forholdsvis smalt bånd. De midterste 50 procent tjener mellem 41.721 og 54.980 kr. om måneden, med en median på 49.202 kr. Tallene gælder DISCO-gruppen elektronikmekanikerarbejde (7421), i alt 1.170 lønmodtagere i 2024. Gruppen dækker faglærte, der fejlfinder, reparerer, tester og vedligeholder elektroniske apparater og anlæg, fra industristyringer og teleudstyr til medicoteknik og forbrugerelektronik.

Elektronikmekaniker er ikke en beskyttet titel. I praksis er langt de fleste uddannede elektronikfagteknikere, og lønnen følger uddannelse, branche og de tillæg, der kommer med skiftehold og overarbejde, mere end selve ordet. En reparatør i et serviceværksted ligger et andet sted end en tekniker i højteknologisk industri med fuld vagtplan.

En elektronikmekaniker finder fejl i elektronik og retter dem. Arbejdet starter typisk med noget, der ikke virker: et styringssystem i en produktionslinje, et måleinstrument, et medicoteknisk apparat eller et printkort fra et forbrugerprodukt. Du måler dig frem til fejlen med multimeter og oscilloskop, afbryder strømmen, skifter defekte komponenter, lodder og tester bagefter, at alt fungerer og er kalibreret.

Den anden store del er forebyggende vedligehold og kvalitetssikring. På en fabrik gennemgår du anlæg, opdaterer software og dokumenterer tilstanden, før noget bryder ned. I produktionen tester du løbende produkter for fejl og bruger data fra testudstyret til at rette op på processen. Meget af arbejdet er håndværk med loddekolbe og skruetrækker, men en voksende del handler om digital fejlfinding i firmware og styringer.

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen deler sig i fire specialer, og de trækker faget i hver sin retning. Elektronikfagteknikeren er den brede profil, der fejlfinder og reparerer elektroniske systemer i industri og service. Radio-tv-fagteknikeren arbejder med lyd, billede og forbrugerelektronik, ofte på et autoriseret værksted. Medicoteknikeren servicerer udstyr på hospitaler og hos leverandører af medicoteknik, hvor kravene til dokumentation og sikkerhed er skærpede. Elektronikudviklingsteknikeren sidder tættere på udvikling og bygger og tester prototyper sammen med ingeniører.

Ved siden af de fire specialer arbejder mange i grænselandet til automation. Her overlapper faget med automatikteknikeren, der programmerer og fejlfinder PLC-styringer og robotter i produktionsanlæg. Valget af speciale og branche betyder mere for hverdagen og lønnen end selve titlen elektronikmekaniker, som statistikken samler dem alle under.

Vejen går gennem elektronik- og svagstrømsuddannelsen, en erhvervsuddannelse på 4½ til 5½ år. Den starter med et grundforløb i to dele på cirka et halvt år hver på en erhvervsskole, og derefter følger et længere hovedforløb som vekseluddannelse mellem skole og praktik i en virksomhed. Undervejs vælger du et af de fire specialer. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik, og som lærling får du løn under hovedforløbet efter Industriens Overenskomst.

Du kan læse uddannelsen blandt andet på Mercantec i Viborg, EUC Syd i Sønderborg, ZBC på Sjælland og AARHUS TECH. Tager du den som EUX, får du en gymnasial eksamen oveni svendebrevet og dermed direkte adgang til at læse videre. Se studiesteder, adgangskrav og specialer på UddannelsesGuiden, og se hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne med mange års anciennitet. En nyudlært starter under fagets median. Under selve uddannelsen får du lærlingeløn, der stiger trinvist gennem hovedforløbet, og som færdiguddannet lægger du dig i det leje for faglærte, som Industriens Overenskomst sætter en bund under. Den reelle løn forhandles lokalt på arbejdspladsen og ligger typisk et stykke over minimallønnen.

Startlønnen i tabellen ovenfor, 42.924 kr. om måneden, er beregnet ud fra de yngste på arbejdsmarkedet, gruppen på 25 til 29 år. Den rummer også nogle med et par års erfaring, så en helt nyudlært ligger ofte lidt under det tal den første dag. Dansk Metal, som organiserer faget, har en lønberegner, du kan bruge til at holde dit eget niveau op mod gennemsnittet for elektronikfagteknikere.

De fleste elektronikmekanikere er ansat i det private. Industrivirksomheder som Grundfos og Danfoss bruger dem til test, reparation og vedligehold af elektronik, forsvars- og rumindustrien hos Terma til radar- og kommunikationsudstyr, og teleselskaber og servicevirksomheder til drift og fejlfinding ude i marken. Forsvaret uddanner og ansætter selv elektronikfagteknikere, blandt andet i Flyvevåbnet, hvilket er en klassisk vej ind i faget.

Karrieren kan gå flere veje. Med erfaring rykker du fra reparatør mod mere selvstændige service- og specialistroller eller mod en funktion som holdleder. Har du taget uddannelsen som EUX, ligger vejen åben til at læse videre til automationsteknolog, produktionsteknolog eller el-installatør, og med et adgangskursus videre til ingeniør. Videreuddannelse er den enkeltfaktor, der løfter lønnen mest over tid.

Sektoren rykker ved lønnen. En elektronikmekaniker i det private tjener et gennemsnit på 49.783 kr. om måneden, mod 45.609 kr. i det offentlige. I staten, hvor blandt andet Forsvaret ansætter, ligger gennemsnittet på 44.189 kr. Forskellen skyldes især, at den højteknologiske industri med skiftehold og overarbejde trækker de private tal op.

Sammenlignet med de nære fag ligger elektronikmekanikeren pænt. En elektriker har en median på 47.766 kr., en it-hardware-tekniker 46.879 kr., og en mekaniker 42.372 kr. om måneden. De tre fag rekrutterer delvist fra samme type erhvervsuddannelser, men elektronikmekanikeren ligger i den øvre ende, fordi den specialiserede elektronik er efterspurgt. Vil du regne din egen løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Lønnen er ikke fast. Industriens Overenskomst mellem DI og CO-industri sætter kun en minimalløn, og gennemsnittet ligger over. Det er den lokale løn på arbejdspladsen, du forhandler, og her tæller dine konkrete kompetencer: certificeringer, specialer, erfaring med bestemte anlæg og evnen til at fejlfinde selvstændigt.

Se på hele pakken, ikke kun grundlønnen. Skifteholds- og overarbejdstillæg fylder meget i produktion og service og kan flytte den samlede løn mærkbart. Dansk Metal er forhandlingspart på området og har lønstatistik, du kan bruge som grundlag, før du beder om mere. Timingen tæller også. Tag snakken efter et veludført projekt eller når du har fået nyt ansvar.