Løn for frisør

Frisør er et fag, hvor lønstatistikken kræver en varedeklaration. Tallene her dækker ansatte frisører i DISCO-gruppen frisørarbejde, og kun 454 lønmodtagere indgår i statistikken for 2024. De mange selvstændige med egen salon eller lejet stol er ikke med, for de får ikke løn, de tager overskud. Medianen for de ansatte er 33.998 kr. om måneden før skat.

Lønnen er samtidig skruet anderledes sammen end i de fleste andre fag. Ansatte frisører får typisk provision af deres egen omsætning oven i en fast bund, som overenskomsten garanterer. Derfor svinger lønnen mere fra frisør til frisør end fra by til by. En frisør med fyldt kalender ligger langt over medianen, mens en nyudlært med få stamkunder lander tæt på garantilønnen.

En frisør klipper, farver og styler hår, men det tekniske er kun halvdelen af jobbet. Dagen består af behandlinger på typisk 30-120 minutter: dame- og herreklip, helfarver, striber og balayage, permanent, opsætninger til bryllup og fest samt tilretning af skæg og bryn. Mellem kunderne ligger driften: desinfektion af sakse og maskiner, vask af håndklæder, bookinger, telefon og varebestilling.

Den anden halvdel er salg og relationer. Frisøren rådgiver om produkter og sælger dem ved kassen, og i saloner med provisionsløn tæller produktsalget direkte på lønsedlen. Mange specialiserer sig undervejs som herrefrisør eller barber, som farvespecialist eller som stylist til film, teater og fotoproduktioner.

Frisør er en erhvervsuddannelse på 4½ år. Den starter med et grundforløb på cirka et år på en erhvervsskole, og derefter følger hovedforløbet på omkring 3½ år, hvor du er i lære i en salon og skiftevis går på skole. Adgangskravet er mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse. Uddannelsen udbydes på 12 skoler, blandt andre NEXT i København, AARHUS TECH, HANSENBERG i Kolding, Rybners i Esbjerg og EUC Sjælland i Næstved. Du kan se hele listen og kravene på UddannelsesGuiden.

Lærepladsen er nøglen til økonomien. Fra den dag uddannelsesaftalen med en salon træder i kraft, får du elevløn i både praktik- og skoleperioder, og startlønnen som elev er ifølge UddannelsesGuiden typisk omkring det dobbelte af SU for udeboende. Elevlønnen stiger for hvert læreår, og satserne blev senest reguleret 1. marts 2026 i overenskomsten. Er du over 25 år, tager du uddannelsen som voksenforløb, hvor relevant erfaring fra faget kan afkorte vejen til svendebrevet.

Bunden er overenskomstens garantiløn. Fra 1. marts 2026 er den 161,50 kr. i timen for udlærte på fuld tid, hvilket svarer til omkring 25.900 kr. om måneden før tillæg og provision. Det er det, en nyudlært frisør uden fast kundekreds som minimum skal have, hvis salonen er dækket af overenskomsten mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og arbejdsgiverorganisationen dofk.

Sidens startlønsestimat på 29.660 kr. om måneden er beregnet ud fra de yngste ansatte i statistikken og ligger derfor højere end garantilønnen. Mange frisører bliver udlært i starten af 20'erne, så gruppen af 25-29-årige har typisk allerede et par års erfaring og provision oven i bundlønnen. Vil du se, hvad tallene bliver til efter skat, så brug lønberegneren.

De fleste lønsedler i faget består af en fast minimalløn plus provision af den omsætning, du selv skaber i stolen. Når summen ikke når op over garantilønnen, har du krav på garantilønnen alligevel. Modellen betyder, at to kolleger i samme salon kan tjene flere tusinde kroner forskelligt om måneden, alene fordi den ene har flere genbookinger og sælger flere produkter.

Statistikkens median på 212 kr. i timen ligger da også et godt stykke over garantilønnen, blandt andet fordi provision, pension og tillæg tæller med i fortjenesten. Overenskomsten giver en samlet pension på 13,15 %, hvoraf arbejdsgiveren betaler 11,15 %, samt tillæg for søndags- og aftenarbejde. Skal du forhandle, er dine egne tal argumentet. Omsætning, genbookinger og produktsalg vejer tungere end anciennitet i det her fag.

Frisørfaget er næsten rent privat. Ansatte i den private sektor ligger på 34.061 kr. om måneden, og statistikken har slet ingen tal for offentligt ansatte frisører. Arbejdspladserne er saloner i alle størrelser, fra enkeltmandssaloner til landsdækkende kæder, plus en lille niche omkring teater, film og tv.

Karrieren går typisk mod mere selvstændighed. Første skridt er ofte salonleder eller en lejet stol, hvor du driver egen forretning i en andens lokaler. Mange ender med egen salon, andre underviser på frisørskolerne eller specialiserer sig som colorist eller sessionstylist. Husk, at selvstændiges indtjening ikke indgår i tallene på denne side. Som ejer skal omsætningen først dække husleje, produkter og pension, før der er noget til dig selv.

Frisørens median på 33.998 kr. ligger midt i feltet af fag med erhvervsuddannelse og tæt kundekontakt. En kosmetolog, der ofte deler salon og overenskomstparter med frisørerne, tjener 32.446 kr. om måneden, og en butiksassistent 30.501 kr. En SOSU-hjælper ligger med 38.829 kr. klart over, blandt andet fordi skæve vagter udløser faste tillæg i de offentlige overenskomster.

Forskellen på frisøren og de andre fag er upsiden. Provisionen og muligheden for at gå selvstændig gør, at toppen kan trække fra, uden at det kan aflæses i medianen. Den øverste fjerdedel af de ansatte frisører tjener over 39.026 kr. om måneden.