Løn for hjemmehjælper

En hjemmehjælper tjente i 2024 en medianløn på 37.395 kr. om måneden før skat. Tallet dækker Danmarks Statistiks gruppe for social- og sundhedsarbejde i private hjem og på plejehjem (DISCO 5322) og bygger på 82.325 lønmodtagere. Gruppen er bred og rummer både ufaglærte hjemmehjælpere og faglærte social- og sundhedshjælpere i den kommunale hjemmepleje og på plejecentre. Derfor lander medianen mellem den ufaglærte og den faglærte ende af faget.

Spredningen er moderat. Den lavest lønnede fjerdedel tjener under 30.577 kr., og den bedst betalte fjerdedel over 43.124 kr. om måneden. Gennemsnittet på 36.827 kr. ligger en anelse under medianen, hvilket er typisk for et overenskomstfag uden en højtlønnet top. Lønnen er overenskomstbestemt og følger anciennitet og tillæg mere end individuel forhandling.

En hjemmehjælper hjælper ældre og borgere med nedsat funktionsevne i deres eget hjem. Arbejdet deler sig i to efter serviceloven. Praktisk hjælp er rengøring, tøjvask, indkøb og hjælp til mad. Personlig pleje er hjælp til bad, personlig hygiejne, påklædning, støttestrømper og toiletbesøg. Hvilke opgaver du løser, afhænger af, hvad den enkelte borger er visiteret til.

Hjælpen bygger på servicelovens §83, og det er kommunens visitation, der afgør, hvem der får hjælp, og hvor meget. En borger kan ikke selv bestille hjemmehjælp, men skal have sit behov vurderet. Du arbejder oftest i den kommunale hjemmepleje og kører mellem borgere efter en fast plan, mens en del af gruppen arbejder på plejecentre. En del af jobbet er også at holde øje med borgerens tilstand og give besked videre til en sygeplejerske eller assistent, hvis noget ændrer sig.

Hjemmehjælper er i dag mest en jobtitel, ikke en uddannelse. Den gamle hjemmehjælperuddannelse blev afskaffet i begyndelsen af 1990'erne og lagt sammen med sygehjælperuddannelsen i de nye social- og sundhedsuddannelser. Du kan altså ikke længere uddanne dig til hjemmehjælper. Ordet dækker nu de medarbejdere, der arbejder i hjemmeplejen, uanset om de er ufaglærte eller har svendebrev som social- og sundhedshjælper.

Skellet betyder noget i praksis. Ufaglærte hjemmehjælpere løser typisk praktisk hjælp og de lettere opgaver, mens personlig pleje og de mere komplekse plejeopgaver oftere ligger hos de faglærte. En SOSU-hjælper har en godt toårig erhvervsuddannelse bag sig og en median på 38.829 kr. om måneden, altså et stykke over den brede hjemmehjælpergruppe. Mange bruger derfor det ufaglærte job som springbræt til SOSU-uddannelsen.

Der er ingen formel uddannelse til at blive hjemmehjælper. Du kan ansættes ufaglært og blive lært op på arbejdspladsen, og adgangskravet er i praksis, at du kan begå dig hos borgerne, tale dansk og klare fysisk arbejde. Vil du varetage personlig pleje, kræver det oplæring, og gennem AMU kan du tage kurser i for eksempel forflytning, hygiejne og demens, mens du er i job.

Vil du være faglært og tjene mere, er social- og sundhedshjælper vejen. Uddannelsen tager 2 år og 2 måneder med et grundforløb på skolen og et hovedforløb som elev med elevløn i en kommune. Adgangskravet er mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen, og der findes SOSU-skoler i hele landet. Er du voksen med erfaring fra hjemmeplejen, kan du ofte få merit og et kortere forløb. Se opbygning og adgangskrav på social- og sundhedshjælperuddannelsen hos UddannelsesGuiden.

Der findes ingen dimittendløn for ufaglærte, for der er ingen uddannelse at dimittere fra. Din startløn følger overenskomstens grundløn for ufaglært social- og sundhedspersonale. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, så det er overenskomsten mellem FOA og kommunerne, der sætter bunden for, hvad du får i timen. En faglært SOSU-hjælper starter et løntrin højere end en ufaglært.

Sidens startlønsestimat på 32.623 kr. om måneden bygger på de 25-29-årige i statistikken. Det er et aldersgennemsnit og ikke en ren indgangsløn, for gruppen rummer også nogle med et par års anciennitet. Anciennitet og faste tillæg er det, der reelt løfter lønnen fra bunden. Se, hvad uddannelse betyder på tværs af fag, under løn efter uddannelse.

De fleste hjemmehjælpere er ansat i den kommunale hjemmepleje. I statistikken tjener de kommunalt ansatte 36.900 kr. om måneden, mens privatansatte ligger på 36.203 kr. Samlet ligger det offentlige på 36.902 kr. Forskellen mellem sektorerne er lille i dette fag, men den offentlige pakke rummer pension og anciennitet efter faste trin, som en privat arbejdsgiver ikke nødvendigvis matcher.

Det private marked findes, fordi borgere med frit valg kan vælge en privat leverandør til den hjælp, de er visiteret til. Kommunen godkender leverandørerne og stiller de samme kvalitetskrav som til sin egen hjemmepleje. En ny ældrelov samlede fra 2025 personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning i én helhedspleje, som borgeren også kan vælge privat. Vil du se, hvad din løn giver efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Lønnen er overenskomstbestemt, og det afgør, hvor meget der er at forhandle. FOA forhandler den samlede overenskomst med kommunerne, så din grundløn og de centrale tillæg ligger fast. Det, du og din tillidsrepræsentant kan rykke på lokalt, er kvalifikations- og funktionstillæg, for eksempel når du tager ekstra ansvar eller kurser. Genetillæg for aften, nat og weekend fylder meget, fordi hjemmeplejen har skæve vagter.

Regn på hele pakken frem for timelønnen alene. Median-timelønnen i faget er 233 kr., og oven i kommer tillæg, pension og betaling for skæve vagter. Blandt de beslægtede fag ligger hjemmehjælperen i midten. En plejehjælper har en median på 32.973 kr., mens en SOSU-hjælper ligger på 38.829 kr. om måneden. Vejen fra ufaglært til faglært er den sikreste optur i lønnen. Du kan omregne timeløn til månedsløn, når du sammenligner tilbud eller vikarsatser.