Løn for plejehjælper

En plejehjælper tjente i 2024 en medianløn på 32.973 kr. om måneden før skat. Tallet dækker Danmarks Statistiks residualgruppe for andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet (DISCO 5329) og bygger på 1.777 lønmodtagere. Det er en samlekategori for ufaglært pleje- og omsorgsarbejde, der hverken tælles som social- og sundhedshjælper eller som hjemmehjælper i private hjem. Plejehjælper er altså en jobtitel, ikke en beskyttet uddannelse.

Medianen ligger under de nærmeste omsorgsfag, netop fordi gruppen er den ufaglærte ende af plejen. Gennemsnittet er 35.241 kr., og de midterste 50 % tjener mellem 29.685 og 38.652 kr. om måneden. Mange plejehjælpere arbejder på nedsat tid og i skiftende vagter, så den løn, der lander på kontoen, kan ligge et stykke fra fuldtidstallet.

En plejehjælper hjælper ældre og borgere med nedsat funktionsevne med det, de ikke selv kan klare. Kernen er personlig pleje som bad, påklædning, toiletbesøg og hjælp til at spise, samt forflytning med lifte og andre hjælpemidler. Dertil kommer praktiske opgaver og en stor portion nærvær. Du er ofte den, der bruger mest tid sammen med borgeren, og som opdager, hvis nogen får det dårligere, og giver besked videre.

Det, der adskiller plejehjælperen fra de faglærte kolleger, er ansvaret. Medicinhåndtering, sygeplejefaglige vurderinger og de tungere plejeforløb ligger hos en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske, mens plejehjælperen løser de grundlæggende opgaver under deres supervision. Arbejdet foregår i faste vagtplaner med aften, nat og weekend, fordi plejen skal dækkes døgnet rundt.

Der findes ingen statslig uddannelse, der hedder plejehjælper, og titlen er hverken beskyttet eller reguleret. Enhver arbejdsgiver kan bruge den om en ufaglært medarbejder i plejen. I Danmarks Statistiks system havner de i gruppe 5329 for andet omsorgsarbejde, adskilt fra den faglærte SOSU-hjælper, der har en erhvervsuddannelse på 2 år og 2 måneder og en median på 38.829 kr. om måneden. Forskellen på de to er uddannelsen og dermed, hvad du må og tjener.

Titlen har historiske rødder. Før i tiden fandtes formelle uddannelser som plejehjemsassistent, sygehjælper og plejer, men de blev afløst af social- og sundhedsuddannelserne i begyndelsen af 1990'erne. Den moderne plejehjælper er ikke en videreførelse af dem, men den ufaglærte del af personalet, der arbejder side om side med de faglærte. Knap hver fjerde ansatte i ældreplejen er ufaglært ifølge FOA's opgørelse, så gruppen er stor.

Der er ingen formel vej ind. Du kan ansættes ufaglært og blive lært op på arbejdspladsen, og adgangskravet er i praksis, at du kan tale dansk, begå dig hos borgerne og klare et fysisk job. Personlig pleje kræver oplæring, og gennem AMU-kurser kan du tage korte forløb i for eksempel forflytning, hygiejne og demens, mens du er i job. Mange starter som afløser eller vikar og bygger erfaring op derfra.

Vil du tjene mere og stå fastere i faget, er social- og sundhedshjælper den nærmeste faglærte uddannelse. Den tager 2 år og 2 måneder med grundforløb på en SOSU-skole og et hovedforløb som elev med elevløn i en kommune. Adgangskravet er mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, og er du voksen med erfaring fra plejen, kan du ofte få merit og et kortere forløb. Se opbygning og adgangskrav på social- og sundhedshjælper på UddannelsesGuiden.

Der findes ingen dimittendløn, for der er ingen uddannelse at dimittere fra. Din startløn følger overenskomstens grundløn for social- og sundhedspersonale uden social- og sundhedsfaglig uddannelse, som FOA og KL aftaler. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, så det er alene overenskomsten, der sætter bunden for, hvad du får i timen. En faglært SOSU-hjælper starter et trin højere.

Sidens startlønsestimat på 28.766 kr. om måneden er regnet på de 25 til 29-årige og er et aldersgennemsnit, ikke en ren indgangsløn, for gruppen rummer også nogle med et par års anciennitet. FOA's lønmagasin opererer med kvalifikationsløn efter 10 år, så anciennitet og faste tillæg er det, der reelt løfter lønnen fra bunden. Se, hvad uddannelse betyder på tværs af fag, under løn efter uddannelse.

Plejehjælpere arbejder på plejecentre, i den kommunale hjemmepleje og på handicapområdet. En del er hjælpere i borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, hvor de dog oftest kaldes handicaphjælpere, og andre er i socialpsykiatriske botilbud. Titlen dækker altså et bredt felt af ufaglært omsorgsarbejde på tværs af sektorer.

Sektoren rykker ved lønnen. De kommunalt ansatte tjener i gennemsnit 40.510 kr. om måneden, mod 35.012 kr. i regionerne og 33.997 kr. i det private. Samlet ligger det offentlige på 39.256 kr. Oven i den offentlige løn kommer en pensionsindbetaling, der løfter den samlede pakke, uden at den er synlig i månedstallet. Vil du se, hvad et beløb bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Plejehjælperens median på 32.973 kr. ligger i den lave ende blandt omsorgsfagene, fordi gruppen er ufaglært. En hjemmehjælper tjener 37.395 kr. om måneden og en dagplejer 31.888 kr., mens en faglært SOSU-hjælper ligger på 38.829 kr. Forskellen handler mest om uddannelse og om, hvor tungt vagt- og weekendarbejdet vejer i den enkelte stilling. Den sikreste vej op i løn er at gå fra ufaglært til faglært.

Lønnen er overenskomstbestemt gennem aftalen mellem FOA og KL, så grundløn og anciennitetstrin ligger fast. Det, du og din tillidsrepræsentant kan rykke på lokalt, er kvalifikations- og funktionstillæg, for eksempel når du tager ekstra ansvar, oplærer nye eller gennemfører kurser i demens eller forflytning. Genetillæg for aften, nat og weekend fylder meget, fordi plejen har mange skæve vagter.

Regn på hele pakken frem for timelønnen alene. Median-timelønnen i faget er 206 kr., og oven i kommer tillæg, pension og betaling for de skæve vagter. Den største enkeltstående lønstigning får du dog ved at tage social- og sundhedshjælperuddannelsen. Vær opmærksom på, at du under selve uddannelsen går på elevløn og dermed midlertidigt ned i løn, før gevinsten kommer.