Aktiesparekonto 2026. Loft, skat og ulemper

Aktiesparekontoen er en investeringskonto med én stor fordel. Afkastet beskattes med 17 procent, hvor et almindeligt depot koster 27 eller 42 procent. Prisen for den lave sats er et loft for indskud og en skat, du betaler hvert år, også af gevinster du ikke har solgt. Om kontoen betaler sig, afhænger af hvor længe du investerer, og hvad du fylder på den.

Hvad er en aktiesparekonto

En aktiesparekonto er en særlig konto til aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, hvor du kun betaler 17 procent i skat af afkastet. Staten indførte den i 2019 for at få flere danskere til at investere. Du kan kun eje én konto, og du skal have fuld dansk skattepligt for at oprette den og sætte penge ind. Flytter du til udlandet, kan du ikke indskyde mere.

Kontoen oprettes i en bank eller hos en netmægler. Du handler selv aktier og fonde inden for loftet, og banken opgør og indberetter skatten hvert år. Det gør kontoen enkel at have. Den lave sats følger dog med en håndfuld begrænsninger, du skal kende.

Indskudsloftet i 2026

I 2026 kan du have op til 174.200 kr. på din aktiesparekonto. Loftet er hævet fra 166.200 kr. i 2025 og er steget hvert år, siden kontoen kom i 2019.

Loftet måles på dine indskud, ikke på værdien. Er dine aktier vokset ud over loftet, må de gerne blive stående. Du kan bare ikke skyde flere penge ind. Har kontoen derimod tabt værdi, kan du indskyde op til forskellen mellem loftet og kontoens markedsværdi den 31. december året før.

År	Indskudsloft
2019	50.000 kr.
2020	100.000 kr.
2021	102.300 kr.
2022	103.500 kr.
2023	106.600 kr.
2024	135.900 kr.
2025	166.200 kr.
2026 Ny	174.200 kr.

Skatten er 17 procent af afkastet

Du betaler 17 procent i skat af årets afkast på kontoen. Det er den laveste beskatning af aktier i Danmark. På et almindeligt depot betaler du 27 eller 42 procent, så forskellen bliver mærkbar over tid.

Skatten følger lagerprincippet. Du beskattes af forskellen mellem kontoens værdi ved årets slutning og ved årets begyndelse. Det sker, selv om du ikke har solgt noget. Kursgevinster, tab og udbytter regnes med i den samme sats. Udbytter fra danske aktier på kontoen bliver ikke ramt af den sædvanlige indeholdelse på 27 procent. Alt samles i de 17 procent. Princippet minder om PAL-skatten på pensionsopsparing, der også beskatter det løbende afkast, blot med 15,3 procent.

Giver kontoen et negativt afkast, går tabet ikke tabt. Det føres videre og modregnes i afkastet de følgende år. Du kan bare ikke trække det fra i din løn eller i aktier uden for kontoen.

Hvornår betaler man skat på aktiesparekonto

Skatten opgøres én gang om året, efter kalenderåret er slut. Din bank beregner afkastet, indberetter det og trækker som regel de 17 procent direkte på kontoen i begyndelsen af det nye år.

Derfor skal der stå kontanter på kontoen, når regningen kommer. Har du sat alle pengene i aktier, kan banken være nødt til at sælge for at dække skatten. Det er en vigtig forskel fra et frit depot, hvor du selv bestemmer, hvornår du realiserer og betaler.

Hvad kan du have på en aktiesparekonto

Kontoen er kun til aktier og aktiebaserede fonde. Du kan købe aktier noteret på et reguleret marked og investeringsbeviser eller ETF’er, der er aktiebaserede og står på Skats positivliste. Kontanter må også stå på kontoen.

Obligationer, obligationsfonde og unoterede aktier kan ikke ligge på en aktiesparekonto. Det samme gælder mange ETF’er uden for EU, som ofte ikke opfylder kravene. Tjek altid, at et konkret papir er godkendt, før du køber.

Kan indgå	Kan ikke indgå
Noterede aktier	Obligationer og obligationsfonde
Aktiebaserede investeringsbeviser og ETF’er	Unoterede aktier
Kontanter	Ikke-godkendte udenlandske ETF’er

Aktiesparekonto eller frit depot

For langsigtet opsparing vinder aktiesparekontoen næsten altid på skatten. 17 procent er lavere end de 27 procent, du betaler på de første 79.400 kr. aktieindkomst i et frit depot, og meget lavere end de 42 procent over grænsen. Derfor bør de fleste fylde aktiesparekontoen op, før de investerer i et almindeligt depot.

Det frie depot har dog to fordele. Du bliver først beskattet, når du sælger, så gevinsten kan vokse urørt i årevis. Og du kan sprede salget over flere år og udnytte progressionsgrænsen på 79.400 kr. hver gang. Reglerne for det almindelige depot står i skat af aktier.

Ulemper ved en aktiesparekonto

Den lave sats koster fleksibilitet. Loftet er den første begrænsning. Med 174.200 kr. i 2026 rækker kontoen ikke langt for en større formue, og resten må du investere dyrere i et frit depot.

Lagerbeskatningen er den anden. Du betaler skat af gevinster, du ikke har solgt, så et godt år kan udløse en skatteregning, selv om du ikke har taget en krone ud. Det kræver, at du holder likviditet på kontoen. Dertil kommer, at kontoen kun kan rumme noterede aktier og aktiefonde, at et negativt afkast først kan bruges i senere års gevinster på kontoen, og at banker tager kurtage og ofte et gebyr for selve kontoen. På små beløb kan gebyrer æde en del af den skattefordel, du er ude efter.

Hvem passer en aktiesparekonto til

Aktiesparekontoen passer bedst til den langsigtede investor, der endnu ikke rammer loftet. Jo længere tid pengene får lov at arbejde til 17 procent i stedet for 27, jo større bliver forspringet.

Den er også god til udbytteaktier og udbyttefonde, fordi det løbende udbytte kun beskattes med 17 procent og ikke bliver ramt af den almindelige udbytteskat. Er du tæt på loftet eller vil investere i obligationer og unoterede papirer, får du mere ud af et frit depot ved siden af.

Vil du se, hvor stort et beløb du reelt har til investering efter skat, kan du regne din indkomst ud i lønberegneren. Overvejer du samtidig at spare op til pension, er en aldersopsparing et lavt beskattet alternativ til aktier.