Arbejdsskade og erstatning 2026. Satser, méngrad og anmeldelse

Kommer du til skade på jobbet, er du dækket af den lovpligtige arbejdsskadesikring. Den gælder alle lønmodtagere fra første arbejdsdag og betales af arbejdsgiveren. To spørgsmål afgør din sag. Bliver skaden anerkendt som en arbejdsskade, og hvor stort et mén eller tab af erhvervsevne giver den. Ulykker og nedslidning rammer især fysisk hårde fag som elektriker, men reglerne er de samme for alle.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er en personskade, der skyldes dit arbejde, og den deles i to typer. En arbejdsulykke er en skade fra en pludselig hændelse eller en påvirkning inden for højst 5 dage, for eksempel et fald, en forvridning eller et overfald. En erhvervssygdom udvikler sig derimod over tid på grund af arbejdet. Det kan være nedslidning af ryg eller skuldre, en høreskade fra støj eller en psykisk lidelse. Skellet er vigtigt, fordi de to typer anmeldes og vurderes forskelligt. En erhvervssygdom skal enten stå på erhvervssygdomsfortegnelsen eller forelægges Erhvervssygdomsudvalget for at kunne anerkendes.

Forhold	Arbejdsulykke	Erhvervssygdom
Årsag	Pludselig hændelse eller påvirkning inden for 5 dage	Udvikler sig over tid pga. arbejdet
Eksempel	Fald, klemning, overfald	Nedslidning, støjskade, PTSD
Anerkendelse	Kræver klar sammenhæng med hændelsen	Skal stå på fortegnelsen eller forelægges udvalget

Hvad kan du få i erstatning?

Arbejdsskadesikringen dækker fire ting. Godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne, betaling af udgifter til behandling og hjælpemidler, og erstatning til efterladte, hvis skaden fører til døden. Godtgørelse for mén og alle engangsbeløb er skattefri, mens en løbende erhvervsevnetabserstatning er skattepligtig. Arbejdsskadesikringen dækker til gengæld ikke tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte.

Méngodtgørelse ved varigt mén

Du får godtgørelse for varigt mén, hvis skaden efterlader et varigt mén på mindst 5 %. Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, når dit helbred er stabilt, og den måler generne i dagligdagen, ikke dit indtægtstab. I 2026 er godtgørelsen 1.103.500 kr. ved 100 % mén, altså 11.035 kr. pr. procent. Et mén på 5 % giver 55.175 kr. I særlige tilfælde kan méngraden sættes op til 120 %, hvor godtgørelsen er 1.324.200 kr. Beløbet er skattefrit og udbetales som et engangsbeløb.

Méngrad	Godtgørelse i 2026
5 %	55.175 kr.
10 %	110.350 kr.
25 %	275.875 kr.
50 %	551.750 kr.
100 %	1.103.500 kr. Ny
120 % (særlige tilfælde)	1.324.200 kr.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Kan du tjene mindre end før skaden, får du erstatning for tab af erhvervsevne, når tabet er mindst 15 %. Erstatningen tager udgangspunkt i din årsløn året før skaden, og der er et loft. Tjener du omkring en typisk gennemsnitsløn i Danmark, ligger du under loftet. I 2026 kan der højst regnes med en årsløn på 662.000 kr. og mindst 280.000 kr. Ved fuldt tab er den årlige erstatning maks. 505.503 kr. Er tabet under 50 %, udbetales erstatningen som et skattefrit engangsbeløb. Er tabet 50 % eller mere, får du en løbende, skattepligtig ydelse, men du kan bede om at få op til halvdelen udbetalt som et skattefrit engangsbeløb.

Dækker arbejdsskadesikringen tabt arbejdsfortjeneste?

Nej. Arbejdsskadesikringen dækker hverken tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte eller tort. Under sygefraværet får du i stedet løn under sygdom eller sygedagpenge efter de almindelige regler. Vil du have dækket din tabte arbejdsfortjeneste ud over det, kræver det, at nogen er erstatningsansvarlig for skaden. Det er typisk tilfældet, hvis arbejdsgiveren har handlet uforsvarligt eller brudt arbejdsmiljøreglerne. Så kan du rejse et krav efter erstatningsansvarsloven ved siden af arbejdsskadesagen. Det kaldes et differencekrav, fordi det dækker forskellen mellem dit fulde tab og det, arbejdsskadesikringen giver.

Kan psykiske lidelser være en arbejdsskade?

Ja. En psykisk lidelse kan anerkendes både som arbejdsulykke og som erhvervssygdom. PTSD efter et overfald eller en anden voldsom enkelthændelse kan anerkendes som en arbejdsulykke. Som erhvervssygdom står kun to psykiske diagnoser på fortegnelsen. Det er posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression i forbindelse med krigsdeltagelse. PTSD skal som udgangspunkt være opstået inden for 6 måneder efter belastningen, dog kan forsinket PTSD anerkendes i visse tilfælde. Almindelig stress og depression står ikke på fortegnelsen, men kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Vold og trusler fylder mest i fag som sygeplejerske og pædagog, hvor psykiske skader er en reel risiko.

Hvem behandler sagen, og hvornår skal den anmeldes?

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse om, hvorvidt en skade anerkendes, og som fastsætter méngrad og tab af erhvervsevne. Ved arbejdsulykker behandler arbejdsgiverens forsikringsselskab ofte sagen og står for udbetalingen, mens AES afgør de centrale spørgsmål. Erhvervssygdomme behandler AES selv. Din arbejdsgiver, læge eller tandlæge skal anmelde skaden inden 14 dage. Sker det ikke, kan du selv anmelde inden 1 år efter skaden. Et krav forældes som udgangspunkt 5 år efter, at du vidste eller burde vide, at du havde et krav. Du kan godt få erstatning, selv om skaden anmeldes efter 1 år, hvis det kan påvises, at den skyldes arbejdet.

Sådan forløber sagen

Når skaden er anmeldt, indhenter AES lægelige oplysninger og vurderer først, om den anerkendes som en arbejdsskade. Bliver den anerkendt, venter AES, til dit helbred er stabilt, før méngrad og tab af erhvervsevne fastsættes. En sag kan tage fra måneder til flere år, især for erhvervssygdomme, der skal forelægges udvalget. Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til Ankestyrelsen inden 4 uger. Ender skaden med, at din erhvervsevne er varigt væk, kan sagen føre videre til førtidspension eller fleksjob.