Løn for vagt

En vagts løn afhænger mere af vagtplanen end af titlen. Grundlønnen er den samme via overenskomsten, men aften, nat og weekend udløser genetillæg, og de flytter den samlede løn tusindvis af kroner op om måneden. Medianen er 37.929 kr. om måneden, og den dækker gruppen sikkerhedsvagtarbejde (DISCO 5414) med omkring 3.893 ansatte: stationære vagter, ronderende patruljer, operatører på alarmcentraler, værditransport og eventvagter i private vagtselskaber.

Derfor er spændet stort. Den nederste fjerdedel tjener op til 34.211 kr., mens den øverste fjerdedel ligger over 43.206 kr. Bemærk, at en parkeringsvagt, en såkaldt P-vagt, er et andet job med egne regler og ikke tæller med i tallene her.

En vagt beskytter mennesker, bygninger og værdier mod tyveri, hærværk, brand og uro. Kerneopgaverne er adgangskontrol, rondering, overvågning af kameraer og alarmer samt registrering og rapportskrivning. Meget af arbejdet er forebyggende tilstedeværelse, hvor du observerer, noterer og griber ind, før en situation vokser sig stor.

Konflikthåndtering fylder også, især i detailhandel, natteliv, på hospitaler og ved events. Her handler det om at tale en situation ned frem for at bruge magt. En stor del af vagterne kombinerer sikkerhed med service, for eksempel i en reception, hvor du tager imod gæster og styrer adgangen, samtidig med at du holder øje med sikkerheden.

Vagtfaget rummer flere funktioner. Den stationære vagt har en fast post, for eksempel i en reception, ved en byggeplads eller på et hospital. Den ronderende patruljevagt kører faste ruter på skiftende tidspunkter mellem flere kundeadresser, tjekker låse og alarmer og rykker ud, når en alarm går. På alarm- og kontrolcentralen sidder operatøren og modtager alarmsignaler, verificerer dem via kameraer og sender patruljer eller politi frem.

Andre specialer er værditransport, hvor et selskab som Loomis kører kontanter mellem butikker og banker, samt butiksvagter, civile butiksdetektiver, hundeførere og eventvagter ved koncerter og fodbold. De største arbejdsgivere er landsdækkende vagtselskaber som Securitas. Lønforskellen mellem typerne handler mest om vagtplanen, for patrulje-, natte- og kontrolcentralarbejde giver flere genetillæg end en servicevagt på dagtid.

Vagt er et reguleret erhverv. Du skal have et personligt vagtkort, som Rigspolitiet udsteder, før du må arbejde som vagt. Det kræver en ren straffeattest og en gennemført grunduddannelse, og det er vagtselskabet, der søger godkendelsen for dig gennem Politiets Administrative Center. Kortet er din legitimation og skal kunne fremvises, mens du er på arbejde.

Selve vagtvirksomheden skal desuden have autorisation efter lov om vagtvirksomhed. Reglerne skal holde faget forsvarligt, og de betyder, at en plettet straffeattest kan spærre for både kortet og jobbet. Det er en af grundene til, at faget adskiller sig fra almindeligt servicearbejde. Adgangen er kontrolleret af politiet.

Der er to veje ind. Den hurtigste er grundkurset Grundlæggende Vagt, et AMU-forløb, der giver dig de kompetencer, som skal til for at få vagtkortet og en ansættelse i et vagtselskab. Sådan kommer de fleste ind i faget, ofte uden anden baggrund end en ren straffeattest og lysten til arbejdet.

Den anden vej er erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt, der tager 2½ år med et grundforløb på skole og et hovedforløb som lærling i en vagtvirksomhed. Den giver en bredere faglig ballast med retsregler, konflikthåndtering og service. Du kan læse om adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden og se, hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet, under løn efter uddannelse.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne. En ny vagt starter lavere. Brancheoverenskomsten mellem VSL og DI fastsætter en basisløn for en nyansat vagt på fuld tid, og den reguleres årligt. Oven i basislønnen kommer genetillæg, pension og fritvalgskonto. Medianen svarer til en timeløn på 237 kr., et stykke over overenskomstens grundtimeløn, netop fordi genetillæg og anciennitet lægger sig oveni.

Sidens startlønsestimat på 33.089 kr. ligger derfor over basislønnen, og det er der to grunde til. Estimatet bygger på de yngste på arbejdsmarkedet, som også rummer nogle med et par års erfaring, og det indeholder de genetillæg, en typisk vagt tjener på skæve tidspunkter. Vil du regne et beløb om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

De fleste vagter er privatansatte i vagtselskaber, og her er gennemsnittet 39.963 kr. om måneden. I det offentlige ligger det på 38.335 kr., og i staten på 38.325 kr. Forskellen er mindre, end den er i mange andre fag, fordi grundlønnen kommer fra den samme brancheoverenskomst, uanset hvor vagten er sat ind.

Sektoren betyder derfor mindre end vagttypen og vagtplanen. En vagt på en offentlig arbejdsplads med mest dagarbejde kan sagtens ligge under en privatansat patruljevagt med mange nattevagter. Vil du løfte lønnen, ligger nøglen i at forhandle sig til vagttyper med genetillæg og at opbygge anciennitet, snarere end at jagte grundlønnen, som er overenskomstbestemt.

Vagtens median på 37.929 kr. ligger under de uniformerede fag i det offentlige. En politibetjent tjener 45.928 kr., en fængselsbetjent 44.415 kr. og en brandmand 44.134 kr. om måneden. Forskellen skyldes, at de tre er statslige fag med egne, adgangsbegrænsede uddannelser og en anden ansvars- og risikoprofil.

Ser du bredere, ligger en livredder på 37.241 kr. og en hjemmehjælper på 37.395 kr., altså tæt på vagtens niveau. De fag har det til fælles, at grundlønnen er beskeden, og at tillæg for skæve arbejdstider er det, der for alvor rykker den samlede indkomst.